Last Christmas anmeldelse: Sød julehygge

Hvor sødt kan du lide dit juleknas?

For hvis du godt vil have masser af mørk chokolade og mere kanel end sukker i småkagerne, så er det ikke sikkert Last Christmas er noget for dig.

Personligt skifter min smag for det søde fra dag til dag og engang imellem kan det altså næsten ikke blive sødt nok.

Så måske så jeg bare Last Christmas på den helt rigtige dag.

For basalt set er der ikke meget, der adskiller Paul Feigs granduftende romantiske komedie fra den hær af smådårlige kanelkrydrede romancer, du kan finde med en enkelt søgning på ‘christmas’ på Netflix.

Jeps, Last Christmas byder både på en romantisk skøjtetur, masser af falsk sne, to ekstremt attraktive mennesker og et blåøjet budskab om at gøre noget godt for andre.

Det er ikke Emma Thompsons og Bryony Kimmings ekstremt forudsigelige manuskript, der gør Last Christmas værd at se.

Historien om den noget udsvævende Kate, der arbejder i en kitschet julebutik og møder prinsen på det hvide rensdyr, der inspirerer hende til at elske sig selv, byder mildt sagt ikke på mange overraskelser.

Men det er i detaljerne, at Last Christmas hæver sig over det middelmådige.

Jeg er ikke sædvanligvis den store fan af den ofte lidt for livløse Emilia Clarke, men faktisk er hun den helt store overraskelse ved Last Christmas.

For Clarke får leveret et overraskende komplekst og sødmefuldt portræt.

Hun fik mig simpelthen til at holde af en ellers ofte usympatisk karakter, samtidig med at hun bringer nuancer til en ellers noget flad skrevet karakter.

Clarke rammer både en dybereliggende smerte og den kække humor, som Last Christmas ellers satser på.

Clarke er mandlen i risengrøden, men skuespillerne i birollerne gør det også godt.

Altid gode Michelle Yeoh er god som Kates arbejdsgiver, der indleder en overraskende sjov romance med en europæer spillet af selveste Peter Mygind.

Emma Thompson giver den gas som kroatisk mor, der nok er lige revy-karikeret nok, men også leverer flere af filmens største grin.

Og så er der simpelthen bare noget grundlæggende sympatisk ved Last Christmas.

Budskabet om at det gør os glade at gøre noget godt for andre, og en slet skjult kritik af Brexit er billige point.

Men Last Christmas tror åbenlyst på sit eget budskab og føles aldrig kynisk, som så meget af den slags jule-feel-good ellers har det med at gøre.

Jeg ville ønske at George Michaels musik, der både danner meget bogstavelig inspiration til plottet og lydtæppe til resten af filmen, havde en mere prominent og berettiget plads.

Men da filmens store finale byder på en omgang sing-a-long til sangerens store julehit, er det altså svært ikke at blive fanget af hyggen.

Også selvom det hele måske er lidt for sødt til manges smagsløg.

Emilia Clarke er vildt charmerende i denne omgang søde juleknas, der har succes med at skabe smittende julehygge.