Smuk anmeldelse: Budskabsfri

Smuk undgår — næsten — at falde i ungdomsfilmens fælde nummer 1 og blive en budskabsfilm.

Her er ingen selvmord, drab eller lignende ekstremt dramatiske begivenheder. Kun en realistisk fortalt ungdomshistorie.

Klogeligt undviger Line Mørkebys effektive manuskript nemlig at prædike til sit publikum. I stedet fokuserer Smuk på sine karakterer.

Og det er et godt valg.

For persongalleriet i Smuk — med den nye 1.g’er Frida i centrum — er på alle måder filmens stærkeste kort.

Alle karaktererne i Smuk har nuancer, og ingen af dem er helt den overflade, de starter med at udstråle.

Gymnasiets hunk viser sig at være følsomt forelsket og den intellektuelle pige brænder med lige så mange hormoner som alle andre teenagere.

Og så er de fremragende spillet.

Andrea Heick Gadeberg fortsætter sin stjernefærd med endnu en stærk præstation efter ene kvinde at have løftet Retfærdighedens ryttere.

Men alle de andre unge skuespillere er også blændende gode. Særligt Karoline Hamm er god som Fridas ven Selma.

Deres venskab ender med at være en af de mest bevægende dele af Smuk.

Men Smuk er også et fint ungdomsportræt, der både lægger sig i tråd med den danske tradition for ungdomsfilm, og præsenterer en verden, som på mange måder er fjernt fra den vi på 30+ er vokset op i.

Det livsomstyrtede drama er er det samme, men dengang kunne man begå en fejl uden hele ens omgangskreds havde set beviser på den i en gruppechat sekunder senere.

Sociale medier er en utaknemmelig og uundgåelig tilføjelse til ungdomslivet, og det får Smuk gjort klart uden at løfte pegefingeren.

Det gælder også for præsentationen af puttemiddage- og auditions: en ny forælder som undertegnedes værste mareridt. Men som set fra teenage-øjne har åbenlys attraktion.

Imens fornedrer Smuk sig heller ikke til at udpege en skurk, selvom grumme hændelser finder vej ind i historien.

Alle har en grund til at gøre, som de gør.

Jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere flair i filmens visuelle side, og dialogen rammer heller ikke altid helt klart.

Men filmens værste synd er en utroværdig finale, hvor både den formanende pegefinger og overfladiske amerikanske teen-film finder vej ind i en film, der ellers for det meste er det modsatte.

Heldigvis er der ikke nok budskab til at sætte de stærke præstationer og det effektive manuskript over styr.

Smuk er blændende velspillet og et solidt bud på en moderne dansk ungdomsfilm.