Skyscraper anmeldelse: Holdt sammen af gaffatape
Du skal vide en ting om mig. En ting, der siger meget om, hvem jeg er som filmanmelder.
Jeg kan ikke lade være med at sætte mindst en smule pris på en film, hvor en 120 kilo tung muskelmand mener, at lidt gaffatape på hans hænder og skosnuder kan forhindre ham i at falde ned fra ydersiden af verdens højeste bygning.
Når bygningen så samtidig er i brand, og i øvrigt under angreb af en gruppe slemme fyre, og den 120 kilo tunge mand er den karismatiske Dwayne ‘jeg kalder dig aldrig andet end The Rock’ Johnson, så burde der vel egentlig være tale om et mesterværk.
Desværre spænder Skyscraper for tit ben for sine egne underholdende tåbeligheder til at være et mesterværk.
På den anden side byder Skyscraper virkelig på en del underholdende tåbeligheder.
Vi befinder os i Hongkong, hvor verdens højeste computeranimerede bygning, The Pearl, er lige ved at være færdiggjort.
The Rock spiller eksperten Will Sawyer, der er blevet kaldt ind for at godkende bygningens hyper-avancerede sikkerhedssystem.
Så avanceret, at det kan kontrolleres på lang afstand af en enkelt tablet, som Will selvfølgelig får. Pyha, godt at ingen slemme fyre er klar over det. Så ville de sgu nok stjæle den.
Det kunne for eksempel være slemme fyre som Wills tidligere kollega Ben, der selvfølgelig er skurk. Han spilles nemlig af Pablo Schreiber.
The Pearl er i øvrigt en skyskraber, der er mere sci-fi, end den er virkelighedens Dubai. Bygningens ejer Zhao Long Ji har et topsikret panikrum og bygningen får strøm fra enorme computeranimerede vindturbiner.
På toppen er også en kæmpe kuppel, der ikke har andet formål end at skrige “Her kommer filmens finale til at finde sted!”
Skyscraper tager sig god tid med at forklare alle sine tåbelige påfund, også for god tid.
Det er simpelthen for sløv en rejse hen til det publikum venter på: at Wills kone (Neve Campbell?! Hvor har hun været?) og børn fanges i den brændende og terrorist angrebne The Pearl.
Det hele minder selvfølgelig lige rigeligt om et action-hovedværk, der rimer på Hej Lart. Men Skyscraper er faktisk mere katastrofefilm – ala Det Tårnhøje Helvede – end den er inspireret af John McTiernans action-epos.
Det er i sig selv lidt skuffende, hvis man gerne ville se The Rock udradere terrorister.
Heldigvis er det action Skyscraper byder på tilpas veloplagt og selvhøjtideligt til at være underholdende i sig selv.
Det handler hovedsageligt om at finde undskyldninger for, at The Rock kan hænge og dingle fra meget høje steder, men selvom filmen til tider lider lige lovligt meget under sine green-screen effekter, så er det alligevel underholdende.
Det skyldes selvfølgelig meget The Rock, der har en evne til at gøre de fleste film seværdige. Men instruktør Rawson Marshall Thurber iscenesætter også sine actionsekvenser helt habilt.
Og så er Skyscraper altså bare tætpakket med den slags tåbeligheder, som får popcorn til at smage ekstra godt.
Stakkels Will Sawyer har mistet et ben i en ulykke, og protesen får både lov til at holde døre åbne og agere håndkampsvåben. Finalen finder sted i en absurd special-effect spejlsal, der er så søgt og fjollet, at det er meget svært ikke at overgive sig.
Og så er der det med gaffatapen.
Hvis du kan sætte pris på den slags fjol fra en film, der aldrig blinker til kameraet, så er din tid med Skyscraper ikke spildt.
Den kunne til gengæld have været meget bedre.
Der klippes konstant fra The Rock og familien til ubrugelige efterforskere udenfor, i et lige lovligt tungt forsøg på at ramme det kinesiske marked. Det hæmmer actionscenerne, og gør også Skyscraper cirka så opsvulmet som The Rock.
På den dårlige måde.
Roland Møller er med en dansk accent så kraftig, at filmen selv føler sig nødsaget til at nævne den, heller ikke ligefrem en ny Hans Gruber.
Men det er også tarveligt at vurdere Skyscraper op imod Die Hard. Den skal nok hellere sammenlignes med de utallige Die Hard-kopier.
Der giver jeg den 3 Sudden Death ud af 6 Kapring på åbent hav.
Men jeg venter stadig på hvornår The Rock ikke skal være det gode i halvdårlige film.
Hvornår får han sin egen John Wick – måske endda helt uden gaffatape?
Skyscaper har potentiale til at være årets mest fjollet underholdende film, men selvom The Rock gør sit bedste, når den aldrig helt til tops.
