Second Act anmeldelse: Lopez-effekten
Man skal ikke kimse ad Jennifer Lopez.
Det kan ellers være fristende at se ned på den berømte sanger, når hun begiver sig til det store lærred. Men det skyldes altså mere hendes valg af roller end manglende talent.
For alle, der har set Lopez i hendes bedste rolle som benhårde Karen Sisco i Steven Soderberghs Out of Sight, ved at Lopez kan levere en karismatisk præstation.
Og selv i den mudrede blanding af forglemmelige thrillers og middelmådige dramakomedier som Lopez normalt færdes i, sover hun sig kun sjældent gennem sine roller.
Det gælder også for Second Act. Både at hun ikke sover sig gennem rollen, men også at det er en middelmådig dramakomedie.
Lopez spiller den 43-årige (hvorfor yngre end Lopez er i virkeligheden?) Maya Vargas.
Hun har på trods af ingen uddannelse haft stor succes som butiksassistent i et supermarked i 15 år, men da tiden kommer til at hyre en ny butikschef forbigås hun til fordel for en bedre uddannet mand.
Inden længe har hun sagt op, og med modvillig hjælp fra et falsk CV – og et af den slags tilfælde, der kun kan ske i en film som Second Act – får hun pludselig en ledende stilling i et stort firma.
Her er hun pludselig ansvarlig for skabe en ny hudplejeserie.
Nåh ja, så har hun også en perfekt kæreste, der brændende vil have børn, men det vil Maya ikke. Hun har nemlig en hemmelighed, der på ekstrem sæbeopera-vis dukker op senere i filmen.
Hvis du så tilsætter en kæk ven spillet af Leah Remini, og et soundtrack sammensat af middelmådige popsange, så er du lovligt undskyldt, hvis du føler dig hensat til den slags romantiske komedier Lopez var med i, omkring årtusindeskiftet.
Det er sådan set meget hyggeligt med sådan en omgang anonym, men sympatisk, blanding af komedie og drama.
Desværre har instruktør Peter Segal svært ved at samle de mange fortælletråde i Second Act til noget tilnærmelsesvist sammenhængende.
I stedet er resultatet blevet lidt af hvert. Lidt crazykomedie, lidt midtvejskrise, lidt romantisk komedie og lidt klæbrigt drama.
Det føles som klippeklister fra tusind film, jeg har set før.
Det er egentlig habilt nok, men de forskellige dele limes bare aldrig rigtig sammen til en tilfredsstillende helhed, og specielt de mere dramatiske dele presser troværdigheden over bristepunktet.
Til gengæld er det heldigt, at det er Lopez, der har hovedrollen.
Med ren viljekraft og starpower holder hun publikum underholdt som en både stærk og sårbar kvinde. Hun har også solid kemi med Remini som den rapkæftede veninde, og Second Act ender derfor ikke helt som spild af tid.
Men jeg ville alligevel ønske, at Lopez var med i lidt bedre film.
Bare en gang imellem.
Jennifer Lopez lyser lærredet op, men kan ikke helt redde denne omgang middelmådige komediedrama.
