Rebel anmeldelse: Michael Bays diskrete drama
Har du nogensinde overvejet, hvordan et komplekst drama om terrorisme-rekruttering blandt vestlige muslimske unge ville se ud, hvis Michael Bay havde instrueret det?
Så har jeg gode nyheder, for i mangel af Bay selv har vi det næstbedste med instruktørerne Adil El Arbi og Bilall Fallah nyeste film Rebel.
De to instruktører fik bogstaveligt lov til at være Michael Bays arvtagere med den overraskende vellykkede Bad Boys for Life.
Nu har de to instruktører så taget deres kærlighed til opulent over-the-top Hollywood-underholdning med til en type historie, der sjældent får den behandling.
For Rebel handler nemlig — i et plot der lader til at have taget mere end bare et enkelt kig på American History X — om et par unge brødre, der trækkes ind i ekstremisme.
Og den historie fortæller Rebel så med solide mængder grusom og Black Hawk Down-lignende krigsscener, eksplosioner, højspændt melodrama og — nej det her er ikke for sjov — koreograferede rap musicalsekvenser.
Jeg tror faktisk det var, da filmens ene hovedperson kastede sig ud i at rappe om sin længsel for at kæmpe for sit hjemland, at jeg både faldt for Rebel og indså, at den havde tænkt sig at tage alle midler i brug.
Og det gør den.
Hvis nogen skal mødes på toppen af et hustag i Rebel, så kan jeg garanterer dig for, at det enten bliver i perfekt solopgang eller solnedgangslys, og jeg kan også garantere for, at hvis filmen vil videreformidle en følelse, så skal den nok gange den følelse med cirka 100.
Det er fantastisk underholdende, og ofte også gribende, især fordi instruktørerne virkelig har en usædvanligt god sans for deres håndværk, og hvad der virker som en ærlig og dybfølt tilgang til emnet.
Men uagtet hvor underholdende det er, så er stilen ikke nødvendigvis altid den mest passende til emnet.
Enkelte mere nedtonede scener — særligt med brødrenes mor, der forsøger at stoppe deres hjernevaskende opsugning i en terrorgruppe — viser, at mere tilbageholdenhed, måske nok havde været mere bevægende.
Men der er altså også noget unægteligt forførende i den fandenivoldske stil, der ikke er bange for at angribe et terrordrama med samme aggressive stil som Michael Bay angreb Transformers.
Så selvom Rebel næsten er for utøjlelig, ender den alligevel som en både vellavet og tilsyneladende dybfølt påmindelse om en grusom tendens.
Nok i virkeligheden bedre end Michael Bay nogensinde kunne have gjort det.
Rebel er ikke bange for at låne fra genrefilm i sin vildt underholdende og ofte over-the-top påmindelse om unges sårbarhed overfor ekstremisme.
