Maria Stuart – Dronning af Skotland anmeldelse: Et spil om troner

Kun halvanden måned efter Emma Stone, Rachel Weisz og Olivia Coleman vævede deres intrigante rænkespil i The Favourite, er to magtfulde kvinder igen klar til at gå i krig på de danske biograflærreder.

Denne gang er det Saoirse Ronan og Margot Robbie, der får lov til at trække i de ekstravagante kostumer som to rivaliserende dronninger.

Men hvor The Favourite var et skævt take på et kostumedrama, så er Maria Stuart – Dronning af Skotland i den mere traditionelle ende.

Men det gør den heldigvis ikke til en mindre oplevelse.

Saoirse Ronan leverer en stærk præstation i titelrollen som den unge dronning af Skotland, der vender hjem til sin trone fra Frankrig efter sin mands død.

Men i nabolandet England er det Marias kusine den ældre dronning Elizabeth, spillet af Margot Robbie, der sidder på tronen.

Problemet er, at Maria – af komplicerede årsager – også har krav på den engelske trone, og det starter en årrække af politiske intriger i de to hof, mens begge kvinder forsøger at holde på deres ret til magten.

Instruktør Josie Rourke gør det klart allerede fra start, hvor det hele bærer hen, da publikum får glimt af en dramatisk halshugning.

Maria Stuart – Dronning af Skotland kommer derfor mere til at handle om hvordan de to magtfulde kusiners venskab falder fra hinanden, og ikke så meget om det gør det.

Rourke iscenesætter det hele med dyb alvor og en fin sans for overbevisende historiske detaljer, selvom dramaet vægtes markant højere end et slavisk forhold til virkeligheden.

Resultatet kan sammenlignes med en mere jordbunden udgave af Game of Thrones, hvor et stort persongalleri dyster om at falde hinanden i ryggen på den mest nederdrægtige måde.

Pointen er – som altid – at magt korrumperer, og kun den unge Maria kommer ud af det hele med æren i behold.

Maria Stuart – Dronning af Skotland føles i lange perioder som en stærkt underholdende og ekstra brutal sæbeopera, der lader sin kostumeklædte hovedpersoner udtænke luskede komplotter mod hinanden.

Faktisk havde det nok klædt historien, af bliver foldet ud i et serielt format, for ikke alle figurer får helt nok tid til at gøre indtryk, og vejen frem mod den uundgåelige konklusion, kommer til at føles lidt forhastet.

Det er også nemt at ønske sig mere af filmens helt store trækplastre, Robbie og Ronan, der selvom de har meget lidt tid sammen på lærredet, utvivlsomt er filmens bedste kort.

Saoirse Ronan får lov til at folde sig ud i en tyk skotsk dialekt – der ligger tæt på hendes ægte irske – som den viltre og modige dronning i titelrollen.

Imens forvandler Robbie sig fra en sårbar kvinde, til en urørlig hersker, der taber sin menneskelighed ind i tronen og gennemgår en fysisk transformation, der næsten er billetten værd i sig selv.

Ganske vist byder instruktør Josie Rourke – der kommer direkte fra teateriscenesættelse – ikke på så mange overraskelser i udførelsen som hos Yorgos Lanthimos’ The Favourite.

Men Maria – Dronning af Skotland kompenserer med stærke præstationer og rigelige mængder underholdende rænkespil.

Maria Stuart – Dronning af Skotland føles som en mere jordbunden omgang Game of Thrones, og Saoirse Ronan og Margot Robbie er fremragende som duellerende dronninger.