In the Aisles anmeldelse: Kærlighed og gaffeltrucks
Hvis film har lært mig en ting, så er det, at kærligheden finder en vej, uanset omgivelser.
I In the Aisles er omgivelserne et gigantisk tysk supermarked af den mest upersonligt lagerhals-lignende type.
Her tøffer kunder rundt og stopper storindkøb i deres indkøbsvogne, men de blåuniformerede ansatte fylder hylderne op dag efter dag.
Men det stopper ikke kærligheden i at blomstre over en kop automat-cappuccino i instruktør Thomas Stubers supermarkedsdrama.
De to personer, der finder sammen foran kaffeautomaten, er Marion fra slikafdelingen og den nyansatte lagerarbejder Christian.
Den fåmælte Christian er den nye mand i supermarkedet, der både er filmens hovedperson og publikums vej ind i det særprægede supermarkedsunivers.
Han spilles fåmælt og følsomt af Franz Rogowski, der sidst dukkede op i Michael Hanekes Happy End. Desværre tynges den ellers gode præstation af en både klodset og unødvendig omgang voice-over, der føler sig forpligtet til at forklare alt det, filmen ellers viser så fint.
In the Aisles’ store styrke er nemlig dens univers.
Instruktør Thomas Stuber og fotograf Peter Matjasko skaber en fascinerende verden, hvor lysstofrør er oaser af lys i en ellers dunkel jungle af endeløse reoler.
Det er i dette lidt sære univers, at In the Aisles finder en skæv menneskelighed i sine figurer.
Om det er Christian, der klunter sig igennem træningen til et gaffel-truck kørekort eller stjæler en udsmidt kage i supermarkedets i containere, så har In the Aisles held med sit helt eget brand af humoristisk sær humanisme.
Sandra Hüller løber med meget af opmærksomheden som den skælmske Marion, men som Christian gemmer hun på et tungt liv udenfor supermarkedets fællesskab.
For Marion er det et dysfunktionelt ægteskab, mens Christian kun lige akkurat skjuler sine heftige tatoveringer – måske tegn på en kriminel fortid – bag sin blå uniform.
Også Bruno – Christians mentor i supermarkedets hierarki – lever et mindre muntert liv, når han forlader supermarkedet i aftenmørket.
Som In the Aisles skrider frem skiftes den skæve humor ud med en mere tung melankolsk stemning, og det bliver klart at menneskene i supermarkedet er knuste mennesker, der finder fællesskab på arbejdet.
Men filmen kan ikke helt bære skiftet i tone. De karikerede figurer har lettere ved at bære den pudseløjerlige humor end de mere komplekse tragiske elementer, som In the Aisles ender med at handle om.Men selvom In the Aisles starter bedre end den slutter, så er det dens gennemførte og varme supermarkeds-univers stadig et besøg værd.
In the Aisles er et humoristisk og hjertevarmt supermarkedsdrama, der finder menneskeligheden i kolde omgivelser.
