Et minefelt af klicheer
Slap nu af, hvor har Hjertestart alle ingredienserne til at blive en lang kliche af en film.
Et adopteret barn, en død kone og forælder og en rejse til sydens sol med belærende pointer.
I de forkerte hænder kunne Hjertestart være blevet en vammel fiktionsudgave af TV-programmet Sporløs. En håbløst kalkulerende og oversentimental hjerte-manipulator.
Men det er den bare ikke.
Alle involverede er nemlig i stand til at holde sig på den meget smalle line, der kræves for at både materialet og publikum behandles med respekt.
Måske vigtigst er den centrale præstation af Kristoffer Joner.
Joner leverer en fremragende indadvendt præstation som Kjetil, der efter at have mistet sin kone i en bilulykke står tilbage med parrets adopterede søn Daniel.
Joner bruger sit naturligt stoiske træansigt til fuld effekt, mens han samtidig elegant antyder det uvejr af følelser, der vælter igennem Kjetil under overfladen.
Efter tabet af konen har Kjetil svært ved at finde sig til rette i faderrollen, og han overvejer i stigende grad, om han helt mangler kapaciteten til at elske sin søn.
Det bringer Kjetil på en noget moralsk tvivlsom rejse tilbage til Bogotá i Colombia. Hvor han – i hvert fald til dels – håber på at kunne returnere sin nu seksårige søn, som var han en vare fra supermarkedet.
I sin søgen efter Daniels biologiske mor får Kjetil hjælp fra den lokale og sympatiske Tavo. Men ikke overraskende ligger svarene på Kjetils konflikt ikke nødvendigvis begravet i Colombia, men i Kjetil selv.
Jeg siger det gerne igen – det lyder som en tung kliche.
Som en sentimental ugebladshistorie.
Men instruktør Arild Andresen har i stedet valgt at behandle historien om Kjetil nænsomt og ægte.
Ikke alene skildres det tabuiserede emne om manglen på kærlighed til sit barn elegant og underspillet, Hjertestart får også præsenteret Colombia uden hverken at fordømme eller glorificere.
Godt nok forandres filmen visuelt i skiftet fra Norge til Sydamerika – fra blåkolde Norge til det varmt farvestrålende Sydamerika, men Colombia hverken udstilles eller glorificeres.
Det er på den baggrund at Kjetils indre kamp fremstilles, flot akkompagneret af imponerende spil fra den helt unge Kristoffer Bech som Daniel.
Jeg købte simpelthen filmens relationer råt.
Der er en naturlighed i forholdet mellem far og søn, men også imellem den række af mennesker de møder på deres rejse gennem Colombia, der gør Hjertestart både usentimental og overbevisende.
Det understøttes af et både diskret og levende lyddesign og skrøbelig musik.
Resultatet er en film, der blidt skildrer, hvor svært det kan være at elske.
Og det endda helt uden et spor af sødsuppe.
Det hele leder op til en rørende afslutning fyldt med håb, men uden et løfte om at fremtiden bliver nem for filmens hovedpersoner.
Sådan skal det gøres.
Det er ikke kun hovedpersonens hjerte, der bliver startet i Hjertestart. Det gør mit også. Hjertestart jonglerer tunge emner uden at tabe en eneste bold. Resultatet er en bevægende, blid og overbevisende skildring af, hvor svært det kan være at elske.
