Have You Seen My Movie? anmeldelse: En legendarisk tur i biffen

Det er noget af en biftur.

Woody Allen venter i billetkøen, Paul Newman har allerede fundet sig en plads og inden længe ankommer Howard Hughes – i form af Leonardo Dicaprio – og Arnold Schwarzenegger til biografen.

Og så er det endda kun en brøkdel af de stjerner, der flintrer forbi øjnene i den ultimative tur i biografen Have You Seen My Movie?

Instruktør Paul Anton Smith har nemlig sammenstykket sin debutfilm af klip fra hele filmhistorien (selvom det kniber lidt med stumfilmene; hvor er Sherlock Jr.?!), der har det til fælles, at de foregår i en biograf.

Resultatet er blevet en fantastisk rejse gennem et væld af film, der burde skabe en tåre i øjenkrogen hos de fleste filmnørder.

Det hele starter, da de første gæster ankommer til biografen, og det er først slu da de sidst forlader salen.

I mellemtiden byder Paul Anton Smith på en rejse gennem film på flere niveauer, der starter som en gimmick, men hurtigt udvikler sig til noget mere komplekst.

For i starten er det svært, ikke bare at more sig over gensynet med store stjerner og gamle kendinge, men inden længe blev Have You Seen My Movie? til en anderledes reflekterende oplevelse.

For mig var det helt umuligt ikke også at se tilbage på de mange biografture spredt ud over mit eget liv og oplevelserne, der har flimret forbi både oppe på lærredet og nede i salen.

Den effekt er nok størst filmfjolser som mig, men det er nok de færreste, der ikke har positive minder forbundet med at sidde i de røde sæder.

Og hvis det er tilfældet, så er Have You Seen My Movie? et must.

Paul Anton Smith bearbejder sit enormt store råmateriale med stor kunstnerisk behændighed, og lader ofte de mange filmkarakterer se hinanden og mødes på tværs af tid, rum og filmiske universer.

Imens skaber han øer af klicheer fra filmiske biografture.

En hel sekvens er helliget lidt for friske mænd og kvinder, der afvises af deres partner i mørket, mens en anden fejrer det modsatte.

Vi får også en tur i Drive-In og en slibrig visit i filmhistoriens mere underlødige biografer.

Det hele flyder elegant sammen til en samlet oplevelse fyldt med snedig humor og overvældende kærlighed til filmmediet.

Og så er der følelserne. Biografen og filmmediets fremmeste evne er at påvirke følelserne, og de vælter ud af Have You Seen My Movie?, så det vil noget.

Det er svært ikke selv at få våde øjne, når man ser utallige mennesker have det samme i mødet med de magiske film.

Tempoet er højt, og ved at klippe sammen efter tematisk og følelsesmæssigt fællesskab bliver Have You Seen My Movie? til en større oplevelse end det gængse YouTube-sammenklip.

Paul Anton Smith balancerer let mellem det, der foregår i salen, og så det på lærredet. På lærredet er det ofte film i film, der vises. Her får ikke mindst The Last Action Hero overraskende stor plads.

Filmkarakterer kan åbenbart bedst lidt at se falske film.

Og så er der alle os ude i den virkelige verden, der bare kan lide alle film. Især i biografen.

Mod slutningen minder Have You Seen My Movie? om, at den fælles filmoplevelse i biografen er på retur.

Det kan vi ikke have.

Så smut endelig ind i Cinematekets mørke og oplev denne hyldest til biografens mørke, som den skal opleves.

I biografens mørke.

Have You Seen My Movie? inviterer til en svimlende gudstjeneste i filmens kirkerum og ender som en rørende hyldest til biografens mørke, der bør opleves netop der.