En frygtelig kvinde er en aldrende stand-up komiker med håbløst forældet materiale.
Men komikeren er ligeglad.
Med stor selvsikkerhed begiver han sig alligevel op til scenen. Overbevist om at han har spiddet sit emne, hvor det gør allermest ondt.
Hans optræden starter sådan her.
“Vidste i, at mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus.”
Og så fortsætter han, i hvad der føles som 3 timer med at gentage de samme forældede jokes, der desværre bliver tiltagende kvindefjendske.
En frygtelig kvinde virker så håbløst blind for sit snævert barnlige synspunkt, at det næsten er pinligt.
Historien er simpel. Altså, sådan virkelig simpel.
Rasmus bliver dybt betaget af Marie, der er både smuk, sexet, klog og alt det der. De to indleder et forhold. Men inden længe viser det sig, at Marie er en hundjævel, der støt og roligt forsøger at lave alt om ved Rasmus og hans liv.
Hun gør frygtelige ting som at erstatte Rasmus’ plakat med The Dude på væggen, og sælge hans gamle CD’er, som han aldrig hører, for 10 kroner stykket på loppemarkedet!
Et sandt mande-mareridt!
Eller hvad?
Imens kigger Rasmus åbenmundet til, og bliver mere og mere frustreret. Han vil jo bare gerne have en burger med vennerne, men Marie vil have ham hjem og spise kålwraps.
Fangede du den? Mænd er til burgere, og kvinder er til kålwraps.
Det er bare en af den række fordomsfulde tø-hø’er som En frygtelig kvinde er sat sammen af. Marie elsker abstrakt kunst, men Rasmus kan simpelthen ikke forstå det! Hun er jo en kvinde, og han er en mand. Sådan er det.
Nej, nu bliver hun da helt skør. Tænk at foreslå lasagne uden kød til aftensmad?! Hvordan skal Rasmus dog på nogen måde bevare sin mandighed, hvis han ikke får hakket kød mellem pasta-pladerne?
Det er jo sådan set nogenlunde tilforladeligt med den slags oldgamle jokes. Den slags vitser bedstefar ville lave mens yngre familiemedlemmer smiler beklemt til ham.
Women, can’t live with them, can’t kill them!
Havde En frygtelig kvinde holdt sig til tø-hø’erne, så havde den bare været en under middel folkekomedie.
Men den vil mere.
Marie bliver tiltagende manipulerende og psykopatisk i sin opførsel, mens Rasmus passivt ser til.
Imens gør instruktør og manuskriptforfatter Christian Tafdrup det klart, at En frygtelig kvinde ikke bare handler om et enkelt uligevægtigt forhold.
Den handler om kvinder generelt.
Kvindens symbol får djævlehorn, og filmen bliver tiltagende kvindefjendsk og forstokket.
Det er ikke kun Marie den er gal med. Også Rasmus’ venner har koner, der sælger CD’er og kastrerer ægtemænd.
Det er alle kvinder, den er gal med!
Marie lokker Christian med sex, som han selvfølgelig ikke kan modstå, han er jo mand. Og når hun så har ham i nettet, opnår hun sit endelige mål, et barn!
Bag satire-glasuren gemmer sig frygten for kvinder som kastrerende sorte enker. Et absurd kvindenedsættende syn, der helt bogstaveligt strækker sig tusindvis af år tilbage i tiden.
Kvinden er ikke et menneske, hun er anderledes; farlig og uforståelig. Hun åbner benene, men så klapper fælden for den stakkels mand!
Imens kigger Marie Lars Von Trier-light ondskabsfuldt i kameraet i et forsøg på at forvandle En frygtelig kvinde til kunst.
Det virker ikke.
Anders Juul og Amanda Collin gør hvad de kan i hovedrollerne og er de eneste lyspunkter i denne trættende film. De fortjener bedre.
Det gør du også.
Det er for nemt at kalde En frygtelig kvinde for en frygtelig film, men så alligevel…
En frygtelig kvinde er hverken sjov eller provokerende. Den er ældgamle fordomme på halvgamle flasker. Den virker underligt blind for, hvor kvindenedsættende og håbløst forældet den er. Jeg håber Christian Tafdrup har lavet sin dårligste film.
