Bombshell anmeldelse: Den polerede virkelighed

Det føles – næsten – som om, man har set Bombshell før.

Når Charlize Theron i rollen Fox News-værten Megyn Kelly kækt nedbryder væggen ud til publikum, mens hun forklarer det indre maskineri på den højreorienterede nyhedsstation, og det hele krydres med virkeligt arkivmateriale, så føles det uhyrligt bekendt.

Instruktør Jay Roach har nok skævet mere end almindeligt meget til instruktør Adam McKays film The Big Short og Vice.

I sin oprulning af sexchikane-sagen på Fox News i 2016 forsøger Roach i hvert fald at ramme den samme morsomt beske tone.

Det skyldes måske også at manuskriptforfatterne Charles Randolph netop stod bag The Big Short.

Men af flere grunde er Bombshell ikke helt så vellykket.

Af uvisse årsager forlader både instruktør og manuskriptforfatter meta-legen og den konstant voiceover, og inden længe har Bombshell forvandlet sig til et mere regulært based-on-a-true-story drama.

Den slags er der sådan set ikke noget galt med, også selvom Roachs filmsprog er lidt for fladt til det store lærred, men revolutionerende er det ikke.

Det behøver Bombshell til gengæld heller ikke være.

Den gemmer nemlig på et ikke så hemmeligt våben i form af Charlize Theron, Nicole Kidman og Margot Robbie.

Theron og Kidman giver den gas i underholdende imitationer af Fox-værterne Megyn Kelly og Gretchen Carlson, der var med til at fælde Fox-chefen Roger Ailes for mangeårige sexchikane og overgreb mod sine kvindelige medarbejdere.

Det gør de to fremragende skuespillere – selvfølgelig – godt.

Men det er alligevel Margot Robbie der stjæler billedet, selvom hendes karakter er opfundet til virkeligheden.

Gennem hendes præstation – og Lithgows både vamle og troværdige Ailes – finder Bombshell plads til den ægte smerte ved seksuelle overgreb og kvindenedgørende kultur blandt de kulørte billeder.

Og det er her, Bombshell kortvarigt forvandler sig til noget større, når den dykker ned i et af vor tids vigtigste emner.

Det hele er måske nok lige lovligt glat produceret.

Mere problematisk så polerer filmen kanterne på virkelighedens udgaver af sine kvindelige hovedpersoner i lidt for høj grad.

Både Megyn Kelly og Gretchen Carlson er mere racistiske og homofobiske, end filmen finder plads til.

Den sandhed ofres på sympatiens alter.

Men det forhindrer heldigvis ikke Bombshell i at være en underholdende – og momentvis rørende – skildring af en afgørende problematik.

Og så løftes den af de ualmindeligt stærke skuespilkræfter i centrum.

Bombshell polerer virkeligheden i lidt for høj grad, men byder også på fremragende præstationer af Theron, Kidman og Robbie.