Aurore – 50 somre anmeldelse: Bare en overgang

Hvad fanden er overgangsalderen en overgang til?

Ja, helt praktisk er det jo kvindens evne til at få børn, der forsvinder, men Aurore – 50 Somre byder ind med, at det også er noget andet, der er på spil.

For samfundsmæssigt, er overgangsalderen så i virkeligheden en overgang til at kvinder mister deres værdi?

For kvinders opgave er vel egentlig at føde børn og derefter at passe dem?

Så når kvinder når en alder, hvor evnen til at føde forsvinder og børnene lever deres eget liv, så mener samfundet måske ikke længere, at de har meget at tilbyde.

Sådan har 50-årige Aurore det i hvert fald.

Ikke alene gør hedeturene deres indtog, Aurore mister også sit arbejde, har en trængt økonomi og må nu se sine døtre gå i gang med deres egne liv; komplet med kommende børnebørn.

Det er ikke en sjov situation at være i, og Aurore er tvunget til at tage sit liv – hvad end hun føler er tilbage af det – op til overvejelse.

Det lyder måske som en tung omgang, men Aurore – 50 somre holder en let og vittig tone hele vejen igennem.

Det er ikke en dyb meditation over lidelserne ved at være nået over halvvejs gennem livet, men mere en humoristisk og blidt rørende hyldest til alle de kvinder, der har prøvet netop det.

Centralt for, at det hele fungerer, er Agnés Jaouis præstation i titelrollen.

Jaoui spiller Aurore hjertevarmt pendulerende mellem usikkerhed og selvsikkerhed og uden hendes præstation havde Aurore – 50 somre ikke fungeret nær så godt.

For som film balancerer Aurore – 50 somre på en knivsæg mellem det søde og det mere kvalmende sentimentale.

Det meste af tiden holder instruktør Blandine Lenoir heldigvis tungen lige i munden med en kombination af sjove optrin – som når Aurore får nok af, at hendes kiksede yngre chef på en lokale cafe insisterer på give hende kaldenavnet Samantha – med mere alvorlige refleksioner over at have det meste af sit liv bag sig.

Aurore – 50 somre sætter aldrig kniven i, hvor det rigtigt gør ondt, men vælger i stedet at levere sin pointe, om at livet fortsætter efter de 50 også for kvinder, med en blid humoristisk tone.

Mod slutningen bliver tonen desværre lige let nok; med en finale hentet fra den meget slidte håndbog for romantiske komedier, der desværre underminerer en hel del af det, der er gået forud.

Men det er alligevel svært at modstå Aurores – både hovedpersonen og filmens – charme.

Det skyldes ikke mindst, at der mildest talt er langt mellem historier om kvinder i netop den alder, især i filmverdenen.

Blandt andet derfor er Aurore – 50 somre en vigtig påmindelse.

Overgangsalderen er slet ikke en overgang.

Livet fortsætter bare.

Aurore – 50 somre er en charmerende rejse ind i overgangsalderen og en hyldest til alle kvinder, der har klaret sig igennem den.