Tre sekunder anmeldelse: Genbrug er godt

Det er vigtigt at genbruge, særligt i disse miljøkrise-tider.

Men det er sjældent særligt velanset at genbruge, når det gælder film. De fleste, og måske især os anmeldere, har det med at hæfte sig ved originalitet.

Men film-genbrug kan altså også være meget godt.

Det beviser instruktør Andrea Di Stefano med Tre sekunder, der bestemt ikke opfinder den dybe tallerken.

Det er ikke svært at genkende The Departed i historien om en undercoverbetjent i et – denne gang polsk i stedet for irsk – bandemiljø.

Det lugter også lidt af Sons of Anarchy, når hårde tatoverede mandfolk skal bevise, hvem der er mest mand i pressede situationer.

Eller måske er det i virkeligheden Prison Break, jeg kan smage, når Joel Kinnamans hårdtprøvede betjent pludselig skal afsløre de kriminelle ved at være undercover i et topsikret fængsel.

Det hele er baseret på den svenske kriminalroman Tre sekunder – hvis danske titel dog ikke giver meget mening i filmatiseringen – af Anders Roslund og Børge Hellstrøm. 

Men det hele føles mere som en YouTube-kompilation af diverse scener fra klassiske krimithrillere end en filmatisering af en original historie.

Men det gør sådan set ikke så meget.

For instruktør Andrea Di Stefano iscenesætter effektivt et manuskript med tilpas mange twists af hvem-snyder-hvem typen til en solid omgang underholdning.

Svenske Joel Kinnaman leverer en af sine vel nok bedste præstationer i hovedrollen. Selvom han nok aldrig bliver en af de skuespillere med det mest komplekse udtryk, så fungerer han perfekt i dobbeltrollen som FBI-informant og polsk gangster.

Man føler faktisk med ham, når han må sætte sin datter og kone, spillet af Ana de Armas i fare for en højere sags tjeneste.

Tre sekunder finder også plads til altid gode Rosamund Pike og ikke mindst Common, som en hårdnakket repræsentant for NYPD.

Og selvom Tre sekunder arbejder i krimi-klicheer, så tager den sit drama alvorligt nok til at publikum også kan gøre det.

Hovedpersonens skæbne føles aldrig helt sikker.

Det hele kulminerer i et nervepirrende forsøg på fængselsflugt med en række godt tænkte detaljer.

Tre sekunder vil aldrig blive hyldet for at være en fornyelse af genren, men et godt indlæg i genren kan altså også gøre det.

Tre sekunder er en solid krimithriller, der holder spændingen højt til det sidste, også selvom den låner lige rigeligt fra sine forbilleder.