Workshop anmeldelse: Utilpassede Antoine
We Need to Talk About Kevin kaldte instruktør Lynne Ramsay sin film om den unge Kevin, der gennem hele sin opvækst viser tegn på voldelig tendenser.
Måske burde instruktør Laurent Cantets nyeste film Workshop hedde We Really Really Need to Talk About Antoine.
For unge Antoine har nogle – lad os kalde dem – foruroligende tendenser.
Fascinationen af ekstremt højreorienterede videoer på internettet er måske den mindste af dem.
Mere forstyrrende er turene på stranden. Her leger Antoine med en gruppe ligesindede venner med en pistol, de har erhvervet sig, og blandt andet lader han som om han skyder intetanende mennesker på afstand.
Den parisiske forfatter Olivia kommer på sporet af Antoines dystre sider, da hun er ansvarlig for et forfatterkursus for socialt udsatte unge – titlens workshop.
Det meste af Workshop udfolder sig på kurset, hvor de unge sammen med Olivia skal skabe en fælles kriminalroman.
Deres dynamiske samtaler er kernen i filmen.
Alle de unge leverer ekstremt overbevisende præstationer støttet af – for det meste – velskrevet dialog.
Men Antoine er grus i maskineriet.
Den unge superintelligente mand skiller sig dramatisk ud. Hans noget ekstreme forslag til romanen gør ham hurtigt til det sorte får i flokken.
Olivia begynder at fatte interesse i Antoine, både for hans åbenlyse intelligens og for hans dybt forstyrrende opførsel.
Resten af Workshop er en udforskning af Antoine og Olivia, der efterlader publikum i en skrue af suspense.
Er Olivia interesseret i at hjælpe Antoine, eller er han bare inspiration til hendes seneste bog?
Og er Antoines udfoldelser bare en utilpasset ung mands tidsfordriv, eller vil han pludselig gøre alvor af sine drømme om vold?
Det er langt hen ad vejen fortalt i imponerende godt. Filmen hjælpes fint på vej af Cantets distancerede, dokumentariske filmsprog og betagende præstationer fra hovedrolleindehaverne Matthieu Lucci og Marina Foïs.
Workshop får skabt imponerende nuancer i en type karakter, der ofte fremstilles alt for ensidigt: den utilpassede unge med voldelige tendenser.
Desværre er Laurent Cantet ikke helt i stand til at vige uden om klicheerne. Slutningen forsimpler alle filmens problematikker og binder en alt for nem løkke på et komplekst problem.
Computerspil får en bizar fremhævelse i Antoines liv, og Cantet falder dermed i den håbløse fælde om medier som årsag til vold.
Det er en dum forsimpling, og et svigt af de ellers så komplekse karakterer.
Af samme grund når Workshop ikke de højder den ellers har mulighed for, men det er stadig en overvejende nuanceret tilgang til et kontroversielt emne.
Imponerende præstationer og gnistrende dialog gør Workshop værd at se, også selvom den ikke helt kan dy sig for at simplificere sin komplekse problematik.
