Væbnet med ord og vinger anmeldelse: Gymnasieelevernes lettelse

Kunne du høre det? Det var lyden af samtlige fremtidige gymnasieelever, HF-studerende og lignende, der åndede lettet op. De var nemlig på forhånd dømt til at se Væbnet med ord og vinger mindst en gang i deres skoletid.

Jeg tror ikke en eneste dansklærer med respekt for sig selv vil kunne modstå muligheden for at smide en portrætfilm af en af dansk litteraturhistories uundgåelige digtere på for hele klassen.

Heldigvis er Væbnet med ord og vinger ikke et støvet portræt, dømt til at få kedsomhedens mobiltelefoner frem i dansktimerne.

Det er ellers noget af et dokumentar-brød instruktør Torben Skjødt Jensen har slået op ved at give sig i kast med Michael Strunge.

Strunge var en af frontfigurerne for et litterært oprør, hvis dønninger stadig mærkes hos danske lyrikere og forfattere i dag. Han er en uundværlig del af den danske litteraturhistorie.

Samtidig er Strunge et 80’er ikon, hvis look og navn hos mange er mindst lige så genkendeligt som årtiets helt store pop – og rockstjerner.

Den mytiske rockstjerne-aura bliver selvfølgelig ikke mindre af Strunges tragiske endeligt. I 1986 begik den kun 27-årige digter selvmord.

Bag det hele er selvfølgelig også et menneske af kød og blod. En følsom og hyperintelligent mand, der led af en til tider invaliderende sindslidelse.

Der er altså nok at komme omkring i en portrætfilm om Strunge.

Men Væbnet med ord og vinger lykkes heldigvis imponerende godt med næsten alt den sætter sig for.

Filmen dykker ind bag myten Strunge og gør ham til et rigtigt menneske. Den bringer publikum med helt tilbage til hans opvækst i Hvidovre, og leverer en effektiv skildring af mennesket Strunge – ikke kun ikonet.

Det er optagelser af Strunge selv, der er den røde tråd igennem skildringen af hans liv, mens en lang række talking-heads supplerer digterens egne ord. Lige fra barndommens skolekammerater til mange-årige venner og kærester og selvfølgelig en række af 1980’ernes lyrikere, der var del af samme bølge som Strunge.

Her er både muntre anekdoter, bevægende personlige historier og betragtninger over Strunge som både kunstner og menneske.

Det hele fortalt i et imponerende højt tempo og pakket ind i en underholdende stil, der både vækker de tidlige 80’ere til live, og svinger utroligt godt med Strunges egen æstetik.

Måske vigtigst af alt får Strunges lyrik også god plads i filmen. Flere af Strunges digte læses op, mens små veludførte vignetter folder sig ud over lærredet.

Det er selvfølgelig altid tricky at sætte billeder på poesi – og især så berømt poesi som tilfældet er her, og om Strunges digte bliver decideret beriget er måske så meget sagt.

Men for mig var disse scener nu alligevel vellykkede. Særligt Strunges berømte Natmaskinen er flot leveret gennem en ung piges rituelle tur ud i nattelivet.

I horisonten lurer selvfølgelig også strunges tragiske død. Det er da også bevægende, da filmen når frem til sin og Strunges triste afslutning.

Men Væbnet med ord og vinger ender heldigvis med at være et både opløftende og underholdende portræt af en helt særlig tid og en helt særlig mand, i stedet for dyrkelsen af et ikons død.

Det er godt. For generationer af gymnasieelever vil utvivlsomt blive tvunget til at se den.

Torben Skjødt Jensen har lavet et fabelagtigt portræt af en uundgåelig poet og et skrøbeligt menneske. Filmen lader heldigvis aldrig Michael Strunges død skygge over hans liv, og Væbnet med ord og vinger er en rørende og underholdende hymne til netop det.