Pokémon Detective Pikachu anmeldelse: Dybfølte lommemonstre
For 10 år siden havde ideen om en live-action Pokémon-film med Ryan Reynolds i rollen som Pikachu lydt som et mareridt.
Jeg kan allerede se den popsangstilsølede hyperaktive film, der var blevet resultatet.
Men med hjælp fra Marvel og andre, der har vist at nørdernes hellige graler kan overføres succesfuldt til det store lærred uden at gøre dem unødigt dumme eller dunkle, har tiderne skiftet.
Og tak Squirtle for det, for Pokémon filmen med Reynolds som Pikachu er endt som en overraskende dybfølt sag, der både fungerer som festlig enkeltfilm og åbner op for at flere af de kulørte lommemonstre kan få plads i biografen.
Men den første spillefilm om de små nuttede bæster tager ikke den mest åbenlyse indgang til franchisen.
Som navnet antyder er Pokémon Detective Pikachu ikke baseret på de originale spil, den langtkørende serie om Pokémon-fangeren Ash eller de 22 animerede film.
I stedet tager instruktør Rob Letterman udgangspunkt i det lidt sære spinoff-spil Detective Pikachu, der i 2016 forvandlede Pokémon universet til et adventurespil med en talende detektiv-pikachu i centrum!
Det kan umiddelbart virke som et lidt sært træk, men det viser sig faktisk at være en af filmens største styrker.
Pokémon Detective Pikachu giver nemlig et kig ind i den større Pokémon-verden via en selvstændig kriminalhistorie med noir-smag.
Det giver mulighed for at flytte historien til Ryme-city, hvor Pokémon og mennesker lever side om side i bedste Roger Rabbit-stil.
Det gør simpelthen Pokémon-universet nemmere at overskue for udefrakommende, og rykker de ellers traditionelle Poke-battles i baggrunden til fordel for et mere letforståeligt mysterie.
Men den helt store bedrift i Detective Pikachu er hvordan manuskript og instruktion tager historien alvorligt.
Vel er der mange jokes, især fra Reynolds børnevenlige Deadpool af en Pikachu, men overordnet tager Detective Pikachu sin historie alvorligt.
Faktisk leverer historien om den unge Tim, hvis far forsvinder under mystiske omstændigheder, et overraskende følelsesmæssigt punch, fint balanceret med en verden befolket af de ofte bizarre Pokémons.
Monstrene selv er i øvrigt overvældende flot realiseret og overført til en mere realistisk ramme uden at miste deres kendetegn, og Pokémon-fans vil have en fast med at genkende de mange monstre, der både får store roller og små cameos.
Alene det, at Detective Pikachu tager sin historie tilpas alvorligt gør den til en af de bedste spilfilmatiseringer nogensinde.
Selvom barren selvfølgelig er lavere end den burde være.
Detective Pikachu er da heller ikke perfekt. Afsløringen af det ellers ret spinkle plot er måske lige klodset nok i sin brug af flashbacks, og det er ikke alle jokes, der lander lige godt.
Der er også stadig rigeligt at udforske i filmens bizarre præmis om en verden delt af mennesker og Pokémon.
Men instruktør Rob Letterman holder heldigvis tempoet højt og leverer både et imponerende set-piece, hvor landskabet bliver hovedpersonernes fjende og en enormt sjov afhøring af den fjollede Mr. Mime-Pokémon.
Vigtigst er det dog, at Detective Pikachu tager både sit univers og sin historie tilpas alvorligt uden at sætte det over styr i tvungent forsøg på at lave en franchise.
Det er netop den slags, der giver lyst til mere.
Pokémon Detective Pikachu er en fest for fans og en fantastisk underholdende filmoplevelse for alle andre.
