Mugge & hans mærkelige hjerne anmeldelse: Wulffmorgenthaler og deres mærkelige hjerner

På et tidspunkt i Mugge & hans mærkelige hjerne, skal Mugges hjerne testes i et gigantisk apparat.

Men maskinen kan slet ikke rumme Mugges kringlede ideer og alternative tankegang. Den bryder simpelthen sammen. Så mærkelig er Mugges hjerne.

Jeg har lidt en mistanke om, at filmens ophavsmænd Mikael Wulff og Anders Morgenthaler altid har ønsket sig en lignende maskine.

En maskine der en gang for alle kunne demonstrere hvor mærkeligt og anderledes de to mænd tænker.

For mig har det nemlig haft en tendens til at fylde lidt for meget i de to herrers output. 

Deres berømt tegneseriestribe har øjeblikke af smågenialitet, men desværre også for mange jokes, der skal leve i kraft af en indbygget mærkelighed, der sjældent er helt så overraskende, som Wulffmorgenthaler selv mener.

Ideerne kunne — morskaben til trods — simpelthen godt bruge lidt mere arbejde.

Det gjaldt også for den første filmatisering af Wulffmorgenthalers børnebøger Mugge & vejfesten.

Den film var fyldt med skæve ideer, der aldrig rigtigt blev brugt til mere end deres umiddelbare eksistens.

Det samme gør sig desværre gældende for Mugge og hans mærkelige hjerne. Filmen føles for ofte som en løs sammenkædning af spredte ideer, der ikke vokser sig større end bestanddelene.

Denne gang er rammehistorien en dyst mellem to skoler krydret med et fint budskab om fællesskab på tværs af forskelle.

Det tema går også fint i tråd med, at den ene halvdel af Wulffmorgenthaler selv er stifter af en privatskole.

Men det episodiske dominerer filmen, der springer fra den ene joke til den næste — flere af dem gentagelser fra den første film.

Det skal nok skabe morskab i bestemte aldersgrupper, men det holder også Mugge-filmene fra at konkurrere med mere helstøbte danske animationsfilm som Lille Allan den menneskelige antenne.

Det er synd, for animationen er igen fin, og stemmeskuespillet løfter løjerne — med undtagelse af skaberne selv, hvis roller distraherer mere end de gør gavn.

Og der er også morskab at finde i en række af filmens forskellige påfund.

På den måde er Mugge & hans mærkelige hjerne et fint bud på en efteråsferiefilm for de små, men den har bare muligheden for at være markant bedre.

Mugge & hans mærkelige hjerne er sød og hjertevarm, men fokuserer for meget på episodiske jokes til rigtigt at slå igennem.