De tre Bukke Bruse anmeldelse: Hvem er det der drøner over min bro

Sjældent har de tre Bukke Bruse haft helt så meget stil og tempo som i instruktør Will Ashursts fortolkning af det gamle norske folkeeventyr.

I min tid var det faktisk en noget langsom og højtidelig historie med en snert af blodigt gys, når de tre bukke narrede og dræbte trolden under broen.

Gyser var der også, da min datter for første gang stødte på eventyret, hvis trold blev en af de første ting hun sådan rigtigt frygtede i en alder af to år.

Sådan er det ikke længere, for senere stødte vi her i familien på forfatter Bjørn F. Rørviks kulørte og gakkede fortolkninger af historien, som — næsten — helt slettede mindet om trolden som farlig.

Jeg turde derfor godt — nu i en alder af 3 — at tage hende med til pressevisning på den første filmatisering af Rørviks bøger, der har levendegjort de karakteristiske tegninger med både stil og især højt tempo.

For jeg skal love for, at der er fart på historien om de tre Bukke Bruse, der efter en fjernsynsreklame bestemmer sig for at tage i badeland i stedet for til sæteren med håb om at undgå trolden under broen.

Men det hører trolden selvfølgelig og indleder en vild jagt på de tre små geder.

Og det er der De tre Bukke Bruse i badeland finder sin interesse: I jagten.

For som Wile E. Coyote efter den meep-meepende Road Runner udfolder filmen sig som det ene fejlslagne forsøg fra trolden på at fange bukkene efter det andet.

Det er både rablende og sjovt med tydelig inspiration netop fra de actionfyldte Looney Tunes-tegnefilm, og forfriskende i et europæisk animationslandskab, der ellers ofte skruer helt ned for farten.

Men De tre Bukke Bruse i badeland kunne måske også godt have taget inspiration fra Looney Tunes i sin længde.

For selvom filmen beskedent holder sig omkring en time, er den nok en tand for episodisk til sit eget bedste.

Hvert 5-7 minut har trolden en ny plan, og løjerne havde måske nok gjort sig bedre som kortfilm end som sammenhængende fortælling, hvor filmen mangler flere samlende elementer end bare turen til badeland.

Så har den til gengæld andet at sætte pris på — udover de fantasifulde jokes, optrin og en håndfuld fjollede sange med humor nok især de voksne vil sætte pris på.

For udover tempoet har De tre Bukke Buruse i badeland stil.

Forlæggets illustrationer er overbevisende sat i bevægelse med en computeranimeret stil, der ligner resultatet af et par timers (dygtig) krea-leg hjemme på spisebordet.

Skilte og bygninger er åbenlyst lavet af pap og tape, trolden af små pinde og gederne af filt med energiske 2D-animation lagt henover.

Det er både vellykket og gennemført og vækker minder om Phil Lord og Chris Millers eksperimenterende mainstreamanimation i Spider-Man: Into the Spider-Verse og The Mitchells vs. the Machines.

Så mangler næste film måske bare at finde lidt mere sammenhængskraft i sine forskellige påfund, men indtil da er turen til badeland bestemt umagen værd.

De tre Bukke Bruse i badeland er både veloplagt, gakket og stilfuld med stort potentiale for grin hos både børn og voksne.