Mrs. Hyde anmeldelse: Et underholdende rod

Mrs. Hyde er lidt noget rod.

En oprigtigt sær blanding af satire, deadpan humor, scifi og social kritik, der aldrig helt formår at leve op til sit eget potentiale.

Til gengæld har den Isabelle Huppert i hovedrollen.

Den tid, du giver ud for at se den, er altså ikke helt spildt.

I stedet for de dominerende kvinder den franske skuespiller sædvanligvis får lov til at spille, har hun denne gang kastet sig ud i en af sine meste spagfærdige roller.

Stakkels Madame Géguil er nemlig fysiklærer for en gymnasieklasse, og den opgave har hun slet ikke autoriteten til.

Mens hun mumlende skriver formler op på tavlen håner klassen hende åbent ført an af den handicappede Malik, der ellers selv er outsider i de hårde kredse, han gerne vil være del af.

Outsider er Géguil også.

Ikke mindst hos sin egen mand, den mere fyrige Pierre, der må minde sin blege og forsvindende lille kone om at spise, inden hun helt forsvinder.

Alt det forandrer sig, da Géguil zappes af et af sine egne eksperimenter og bogstaveligt bliver radioaktivt glødende.

Hvis titlen sammenholdt med navnet Géguil (prøv at sige det højt) ikke har givet dig et praj, er Mrs. Hyde nemlig løst baseret på Robert Louis Stevensons gotiske fortælling Strange Case of Dr Jekyll and Mr Hyde.

Pludselig kommer den stille Géquill ud af sin skal, og inden længe skaber hun ravage i sine omgivelser.

Og den rolle har altid underholdende Isabelle Huppert selvfølgelig en fest med.

Desværre kniber det mere med filmen omkring hende.

Instruktør Serge Bozons pastelfarvede og lakoniske univers har da en Jim Jarmusch-agtigt skæv tiltrækningskraft.

I sin blanding af sort komik, adstadig historiefortælling og kritik af det franske skolesystem er det tydeligt at Bozon gerne vil leve op til det ‘strange’, der indleder titlen på hans forlæg.

Og der er da også noget unægteligt underholdende ved at se en selvlysende Huppert vandre gaderne i nattens mulm og mørke.

Men løftet om ægte vildskab bliver aldrig rigtigt indfriet i en film, der vil mere end den egentlig lykkes med.

Humoren er ikke helt skarp nok, skævheden ikke helt sær nok og den sociale satire for tåget Mrs. Hyde rigtigt bider sig fast.

Og uden det, bliver den sløve historiefortælling lidt en prøvelse, som de 95 minutter tikker langsomt forbi.

Måske ideen havde stået skarpere med en øget dosis gakkelak og en markant lavere spilletid.

Men, som sagt, Isabelle Huppert har hovedrollen.

Så din tid er ikke helt spildt.

På trods af gode takter og en veloplagt Isabelle Huppert, lever denne moderne Dr. Jekyll & Mr. Hyde-fortælling aldrig helt op til sit elektrificerende potentiale.