Human Flow anmeldelse: Portræt af vor tids største humanitære katastrofe

Human Flow er sgu en god titel. Alene ordene skaber den slags billeder som Ai Weiweis dokumentar byder på.

Billeder af mennesker som en masse, eller som en væske der flyder fra et sted til et andet på kloden. Store strømme af personer i konstant bevægelse på en planet der burde have rigeligt plads til dem alle.

Human Flow sætter fokus på den globale flygtningekrise, men dens helt store trick er at den både fanger det store perspektiv i krisen og det helt nære.

Den kinesiske kunstner, aktivist og instruktør Ai Weiwei står bag filmen der er optaget i mere end 23 lande. Mere end 200 mennesker lokaliseret over hele jorden deltog i den enorme produktion.

Resultatet er intet mindre end imponerende.

Human Flow inviterer os med i både fyldt med flygtninge på flugt over iskolde have. Den byder indenfor i gigantiske flygtningelejre – nogle af dem så store og så gamle at de har egen økonomi og mere kan betragtes som selvstændige byer end midlertidige lejre.

Ai Weiwei tager os med til grænsekontrol i blandt andet Mexico, og viser os de enorme mængder af mennesker i alle aldre der vandrer over jordens landmasser i jagt på et bedre hjem – eller bare et hjem.

Det sker blandt andet i bjergtagende drone-optagelser der er med til at illustrere det svimlende perspektiv i flygtningekrisen. Hvis man tror at flygtningeproblemet er lokaliseret til enkelte steder i verden, eller at mængden af mennesker er til at overskue, så kommer man hurtigt på andre tanker.

En gang imellem tikker nyhedsoverskrifter fra hele verden forbi på lærredet. Det mindede mig om hvor lidt empati den konstante strøm af nyheder om flygtninge efterhånden vækker i mig, en empati der flammede op under Human Flow.

Det skyldes ikke mindst at filmen fangere mere end bare det brede globale perspektiv. Ai Weiwei selv er en konstant varm tilstedeværelse filmen igennem, og han krydrer de storslåede droneoptagelser med intime optagelser – blandt andet fra mobiltelefon – af mennesker på flugt.

Alverdens droneoptagelser vækker ikke de samme følelser som når de enkelte historier træder frem.

Historier der ofte er dybt rystende og næsten uforståeligt rædselsvækkende.

Fortællingerne bliver dobbelt så uhyggelige når man indser hvor mange af dem der er. En enkelt ville være for meget, men millioner er en ufattelig tragedie.

Desto mere velgørende er de strejf af humor som Weiwei tilfører filmen. En scene hvor instruktøren sammen med en mand på flugt joker om at bytte pas er en af en håndfuld scener der finder plads til varme grin i grusomhederne.

Sigtet er – som i resten af filmen – helt tydeligt.

Vi skal forstå at flygtningekrisen ikke handler om tal på papir og konstante overskrifter. Den handler om mennesker. Ufatteligt mange mennesker.

Og så er Human Flow sgu da en god titel.

Human Flow er en monumental portrættering af vor tids største humanitære krise. Instruktør Ai Weiwei balancerer fornemt både det globale og det nært menneskelige perspektiv i en af året bedste dokumentarfilm.