Elio anmeldelse: Pixar-magien

Os gamle gubber, der kan huske tilbage til Pixars første spillefilm Toy Story, kan også huske den årrække, hvor det føles som om animationshuset kunne gå på vandet.

Ikke alene bød hver film på tekniske landvindinger, Pixar lod også til at have overhalet Disney indenom med evnen til at lave oprigtigt universelle film med en evne til at ramme alle aldre.

Siden blev der længere mellem snapsene, og det er mange år siden, at den første reelt skuffende Pixar-film landede i biograferne.

Nu er det ikke længere en kæmpe begivenhed når en Lightyear eller en Incredibles 2 får biografpremiere, og det er ikke længere en garanti, at alle børnefamilier kender hver eneste Pixar-film.

Det kommer Elio næppe til at lave om på, men Pixars sci-fi-eventyr har en afgørende ingrediens, som flere af selskabets film ellers har manglet.

Den har øjeblikke af ægte Pixar-magi.

Øjeblikke hvor karakterer, musik og visuel historiefortælling går op i en højere enhed og — i hvert fald for voksne — direkte i tårekanalerne.

Sådan er det med den på en gang underspillede og bjergtagende åbningsscene i Elio.

Her introducerer filmen sin hovedperson, den nyligt forældreløse Elio, og hans nye værge mosteren Olga.

De to er på besøg på et planetarium, mens Elio lynhurtigt kom på besøg i mit hjerte, da den visuelt fremragende præsenterede Elios centrale mission.

At finde en forklaring på sin egen ensomhed ved at finde liv i rummet.

Det er en bevægende præmis for en film, der trækker på årevis af popkulturel scifi og måske nok især Spielbergs E.T. og Nærkontakt af tredje grad.

For det er næppe en stor afsløring, at Elio inden længe finder liv i rummet, og at det hovedsageligt er befolket med nuttede og muntre rumvæsner.

Det er desværre også i denne del, at Elio står svagest.

Filmen fortaber sig i en bid uinteressante forviklinger, og de veldesignede og charmerende karakterer er desværre ikke helt nok, til at forhindre at Elio ender som en god Pixar-film i stedet for at være en klassiker.

Heldigvis vender filmen stærkt tilbage i en fremragende finale, der nok skal få de fleste forældre til at knibe en tåre, men også byder på både masser af action og overraskelser.

Men andre ord: Pixar-magien.

Og en film, der byder på Pixar-magi både i sin begyndelse og slutning: Den er værd at se.

Elio er et både charmerende og rørende rumeventyr og en påmindelse om, hvor gode Pixar kan være.