Army of the Dead anmeldelse: Så mange zombier, så lidt underholdning

Army of the Dead anmeldelse: Et grimt rod

Army of the Dead er en film, hvor et hold badasses skal stjæle millioner af dollars fra et casino i zombieinficerede Las Vegas, kort tid inden en atombombe jævner byen med jorden.

Det er en film med topløse zombie-showdansere, zombie-elvis-imitatorer, en zombie-tiger og zombie heste.

Og så er den instrueret af en mand, Zack Snyder, der uanset sin andre kunstnerisk problemer har en personlig og gennemført sans for visuel stil og action.

Det burde være et skønt rod. Et overambitiøst men underholdende zombie-kaos.

I stedet er det Snyders hidtil dårligste film.

For at være et skønt rod, skal der helst være noget skønhed. Men Army of the Dead er desværre sært grim.

Måske er det fordi Snyder selv er sprunger ud som fotograf, eller måske fordi han har leget med nye digitale kameraer.

Resultatet er i hvert fald matte, håndholdte billeder, der mere ligner noget fra en lavbudget TV-serie end noget fra instruktøren af 300.

Filmen hjælpes heller ikke på vej af visuelle effekter, der ikke har haft helt nok tid i ovnen.

Og når den normalt så overvældende visuelle side er væk, så må man jo fokusere andre steder. Og det er ikke til Snyders fordel.

Army of the Dead bruger uhyrlige 2½ time til at fortælle sin såre simple historie. Hvad værre er, så fylder den størstedelen af spilletiden med tilsyneladende uendelige dramatiske scener mellem filmens karakterer.

Og det kan hverken manuskript eller skuespil bære.

Jeg er ellers fan af Dave Bautista, men det er som om hans karisma suges væk af filmens banale far-datter drama.

Army of the Dead tager sine karakterer ekstremt alvorligt, selvom de er så substansløse, at de hele tiden truer med at blæse væk.

Resultatet er at filmen fyldes med dårligt drama, mens zombierne støt og roligt træder i baggrunden.

Men det største problem. Det helt store problem. Det er filmens tone.

For det er virkelig noget rod. Og slet ikke på den skønne måde.

Scene efter scene er det umuligt helt at greje, hvad man skal føle. Forstod jeg virkelig rigtigt at Snyder ville have mig til at tage en kappe- og metalmaskeklædt zombie alvorligt?

Er scenen hvor en karakter taler om, at det hele er en tidssløjfe ment som en joke, eller som en hjernevridende twist-mulighed, eller begge?

Er zombie-tigeren sjov eller uhyggelig?

Snyder instruerer hele filmen, som om alle følelser indgår i alle scener. Det er på samme tid kedeligere og mere sært end det lyder.

Army of the Dead vil sandsynligvis blive nærgransket af ironiske filmdyrkere. For ideer har den. De er bare hverken sammenhængende eller særligt godt.

Og så har jeg endda glemt filmens helt igennem pinlige forsøg på samfundskritik. Tilsyneladende inkluderet, fordi Snyder har hørt, at den slags hører til i Zombiefilm.

Imens overgår Snyder sin ofte elendige og tonedøve brug af populærmusik. Nej, på trods af titlen handler The Cranberries Zombie ikke om bogstavelige zombier!

Army of the Dead er på en gang en mere sær og mere kedelig oplevelse, end man kan forestille sig.

Jeg tror – tror – at ambitionen var at undergrave zombiegenrens klicheer og hylde dem samtidig. Men det gjorde Shaun of the Dead cirka 700% mere effektivt for 17 år siden.

Se den i stedet.

Army of the Dead er et kæmpe rod og Zack Snyders både grimmeste og kedeligste film. Stakkels spildte zombier.

2 af 6 stjerner anmeldelse
Facebook kommentarer
Facebook kommentarer