Pjuske flyver fra reden anmeldelse: Pjuske i problemer

Pjuske flyver fra reden er sød, kulørt og fint animeret, men den bliver næppe manges nye favoritfilm.

Pjuske flyver fra reden lider nemlig af samme problem som alt for mange europæiske animationsfilm: den er simpelthen for anonym.

I et forsøg på at hamle op med de amerikanske storproduktioners publikumsappel ender denne islandske computeranimerede sag desværre som en alt for forglemmelig blød mellemvare.

Tag bare et kig på figurdesignet.

Den storøjede hovedperson Pjuske er fra ‘nårh-hvor-er-han-nuttet’ kategorien, men hvorfor minder filmen os konstant om, at han er en hjejle, når han på ingen måde ligner virkelighedens langbenede fugl.

Svaret er selvfølgelig, at hjejlen ikke har tilnærmelsesvis samme cuteness-faktor som den babyøjede og, ja, pjuskede, Pjuske.

I sig selv fungerer det fint. Pjuske er nuttet.

Men måske et lidt mere karakteristisk udtryk kunne skabe mere interesse for den tyndbenede historie om den lille fugl, der skal overleve vinteren, da han splittes fra sin familie.

Det virker det i øvrigt ikke som om, han har mange problemer med, altså at overleve vinteren.

Filmen insisterer ellers på at vinteren er farlig, men alligevel har Pjuske det tilsyneladende fint i sin vandring gennem de sneklædte bjerge.

For selvom Pjuske er fyldt med referencer til virkelighedens ubarmhjertige natur, så bliver det aldrig rigtigt farligt.

En række halvkomiske rovdyr jager på skift den lille Pjuske, men der er kun sjældent konsekvenser, når de får klør eller tænder i Pjuske og hans venner.

Pjuskes venner består i øvrigt selvfølgelig af det sædvanlige udvalg af halvgakkede bifigurer, men som alle andre dele af Pjuske kan de ikke hamle op med deres amerikanske forbilleder.

For selvom animationen er fin, så er den også åbenlyst hæmmet af begrænsede midler, og det bliver især tydeligt fordi Pjuske flyver fra reden ligger sig så tæt op af den kulørte og lettilgængelige stil fra selskaber som Dreamworks og Illumination.

Når filmen så også halvvejs forvandler sig til en halvkvalt musical og forsøger at presse tårekanalerne med et uigennemtænkt tema om død, der taktisk krydres med en melankolsk popsang, så bliver det for meget.

Det er synd, at Pjuske flyver fra reden sliber alle kanter af i et forsøg på at appellere bredt. Momentvis er der nemlig en fin varme i de sympatiske figurer og antræk til en mere original fortælling om det hårde liv i fuglenes verden.

Men i forsøget på at hamle op med de store, ender Pjuske flyver fra reden desværre med at være mere anonym, end godt er.

På trods af søde figurer og kulørt animation, får Pjuske flyver fra reden desværre aldrig luft under vingerne.