Snake Eyes: G.I. Joe Origins anmeldelse: Store forventninger

Det er måske ikke mange, der havde store forventninger til oprindelseshistorien Snake Eyes.

Tanken om en sidehistorie til de ikke super-elskede GI Joe-film baseret på Hasbros legetøjsfigurer og tilhørende animerede serie og film, får måske ikke de flestes puls op.

Men jeg glædede mig.

Og det er ikke engang fordi, jeg har har leget med de små over-the-top soldater, da jeg var barn.

Nej. Jeg havde store forventninger fordi den ekstremt erfarne stuntmand og koreograf Kenji Tanigaki er second unit instruktør på filmen – og derfor skulle stå for størstedelen af filmens actionscener – og fordi en af vor tids helt store kampsports-filmstjerner er på rollelisten som en karakter kalder Hard Master.

Alene med de to ingredienser, kunne Snake Eyes være blevet en stærk moderne actionfilm.

Men, altså, lad os gøre det kort.

Det er det ikke.

Plottet er både opsvulmet og ligegyldigt, men det værste er faktisk, at actionscenerne i bedste fald er middelmådige.

Noget er gået galt undervejs for de TV-lignende og alt for rodede slåskampe i Snake Eyes er ikke værd at tage i biografen for. Desværre.

Og det er lidt problematisk, for en film med en hovedkarakter hvis mest komplekse karakteregenskab er, at han er en sej ninja.

Det er i sig selv lidt et problem for Snake Eyes. 

Ellers charmerende Henry Golding får ikke meget at arbejde med i titelrollen. Hvis håbet med Snake Eyes er en slags nyt Marvel filmunivers for G.I. Joe figurerne, så mangler der altså en karismatisk hovedperson.

Et ønske om hævn er ikke helt nok.

Det er synd, for Snake Eyes tager ellers sin fjollede historie passende alvorligt, når den inviterer til et Yakuza-japan, der kun findes på film.

Masser af snak om loyalitet og mangel på samme, skaber fin dramatik i den ellers noget for lange fortælling. Og skuespillerne er mere engagerede, end man kunne forvente.

Snake Eyes ville gøre sig udemærket på en sløv Netflix-eftermiddag.

Men hvis du som mig, var så naiv at forvente mere af den, så bliver du nok skuffet.

Og så lad os lige blive enige om, at det er en utilgivelig synd først at give Snake Eyes sin ninjadragt indenfor filmen sidste minut.

Hvad tror i egentlig vi er kommet for?

På trods af stærke kræfter både foran og bag kameraet hæmmes Snake Eyes af et opsvulmet plot og middelmådig action.