Mean Girls anmeldelse: Ungdomsklassiker forvandles til musical
Mean Girls anmeldelse: En ny Regina
Den oprindelige Mean Girls har en ret kompleks baggrundshistorie.
Den amerikanske high school-komedie er baseret på en bog lavet til forældre om teenagepigers klike-skabning og aggressive magtkampe.
På den baggrund skabte Saturday Night Live-komiker og forfatter — med hjælp fra sine egne skoleminder — et skarpt, oprigtigt sjovt men også sært realistisk manuskript, der hurtigt blev en moderne ungdomsklassiker.
Og den oprindelige Mean Girls holder stadig. Jep, vel er nogle at vitserne blevet lige grovkornede nok med 20 års bagudrettet klarsyn, men filmen er både stadig sjov og rammende for alle, der har været igennem det helvede at være et ungt menneske i en skole.
Den har et formidabelt cast med Lindsay Lohans vel nok bedste præstation i front, skarpt forfulgt af Rachel McAdams som den gudedyrket populære Regina George og med veloplagte bifigurer af Fey selv, Tim Meadows, Amy Poehler, Lacey Chabert og Amanda Seyfried.
Replikkerne er blevet en fast del af popkultur for min egen aldergruppe, og flere scener er vel efterhånden ikoniske.
Derfor var det heller ikke med ubetinget begejstring, at jeg opdagede at en ny Mean Girls var på vej til biografen.
For tanken om et sløvt remake med et nyt hold skuespillere, var ikke ligefrem lovende.
Men så simpelt er det heldigvis ikke.
For hvad der engang var en forældrehjælpsbog forvandlet til ungdomsfilm, er i mellemtiden blevet til en succesfuld Broadway musical skrevet af Fey selv og med sange af komponist Jeff Richmond.
Og det er den musical, der nu igen bringer Mean Girls tilbage til det store lærred.
Og tak highschool guderne for det.
For Mean Girls er en mere end almindeligt veloplagt udgave af den oprindelige historie.
Det — for mig — nye lag af musical passer perfekt til den i forvejen højnede historie, og giver fortællingen et lag af selvbevidst elskelig camp, uden at underminere manuskriptets oprindelige kvaliteter.
Den nye udgave af Mean Girls er (næsten) lige så sjov som den oprindelige og giver løjerne et skud filmisk energi, der gør filmen til sin egen.
Vel er Mean Girls som filmmusical ikke helt på højde med film som In the Heights eller West Side Story, men de nye instruktører Samtha Jayne og Arturo Perez Jr. bibringer historien om teenagepigers magtkampe ægte filmiske kvaliteter i de stort opsatte og ofte snedige musicalsektioner.
Det er konstant underholdende, og gør at den udvidede spilletid i forhold til den oprindelige film føles fortjent.
Og historiens grundlæggende kanter gør at det hele aldrig føles for High School Musical steriliseret, selvom denne nye udgave med gode resultater øger diversiteten blandt skuespillerne og renser ud i de mere bedagede jokes fra den oprindelige film.
Måske endnu mere imponerende er det nye cast, der ikke bare skal hamle op med de nu ikoniske præstationer fra den oprindelige film, men også synge mens de gør det.
Angourie Rice leverer behændigt sin egen udgave af sødmen i Lindsay Lohans oprindelige præstation som hovedpersonen Cady.
Avantika og Bebe Wood er sjove som den nye udgave af ‘the plastics’, mens Auli’i Cravalho og
og Jaquel Spivey på alle måder rammer den helt rigtige tone som Janis og Damian, der denne gang fungerer som en slags græsk kor for filmens historie.
På den voksne side vender Tina Fey og Tim Meadows tilbage til deres oprindelige roller som skoleinspektør og matematiklærer, mens Jenna Fischer, Jon Hamm og Busy Phillips samler stafetten op i filmens andre komiske biroller.
Men filmens helt store gevinst er ubetinget Reneé Rapp som den nye udgave af den ultrapopulære Regina George.
Rapp har også spillet rollen på scenen, og hendes præstation er så mindeværdig, at den helt ærligt næsten overgår Rachel McAdams oprindelige.
I Rapps version er den blonde Regina George blevet dobbelt så intimiderende og så karismatisk, at selv publikum får lyst til at danne klike med hende.
Det hjælper også, at hun løber med filmens absolut mest ørehængende sange — noget den ellers mangler lidt — og hendes introduktion hører til filmens absolut mest mindeværdige scener.
Det ville overraske mig meget, hvis Mean Girls ikke bliver starten på en stor filmkarriere for Rapp.
Mean Girls leverer med andre ord mere end rigeligt nyt til at være sin egen film, der helt uden problemer kan stå side om side med originalen, og forhåbentlig skaffe nye fans til den både sjove og godhjertet rammende fortælling om den nådesløse teenageverden.
Tænk at en forældrehjælpsbog skulle nå helt så langt.
Mean Girls er en skamløst underholdende musikalsk rutsjebanetur, der stolt kan stå side om side med den oprindelige klassiker.
