Lightyear anmeldelse: Tomt rumeventyr

Jeg forstår det ikke helt.

Pixars nyeste film indledes med en tekst noget i retning af: “I 1995 fik drengen Andy et stykke legetøj baseret på sin yndlingsfilm. Det her er den film”.

Så Andy fra Toy Story så altså en computeranimeret blockbuster-aspirant fra 2022 den gang i 1995?

Skulle Lightyear så ikke lugte lidt mere af spillefilm fra 90’erne end computeranimation fra 20’erne?

Og skulle mytologien i Lightyear — særligt i forbindelse med skurken Zurg — så ikke stemme lidt bedre overens med den vi blev præsenteret for i Toy Story-filmene?

Der er nok noget, jeg har misforstået. Eller også er alternativet, at Lightyear hovedsageligt eksisterer for at tjene flere penge på en ikonisk animeret figur, efter Pixar har erklæret at hans egentlige filmserie er afsluttet.

Det er i hvert fald svært at se, hvad der gør at Lightyear ikke bare kunne have haft en anden hovedperson end denne nye og kedeligere variant af Buzz Lightyear.

For ja, den virkelige variant af alles favorit spaceranger er desværre en langt mere afdæmpet og traditionel filmhelt end overgearet heroiske og senere varmt menneskelige Buzz fra de oprindelige film.

I den engelske version har Chris Evans overtaget rollen fra Tim Allen, og han kæmper med at skabe liv i en regelret karakter, der pludselig skal være mindre karikeret.

Imens placeres denne ‘nye’ Buzz i et noget uldent scifi-plot, hvis tidlige gode takter drukner i en rodet finale.

Så er det svært ikke at tænke, at den egentlige grund til igen at hive Buzz op på lærredet er et par containere fyldt med kolde kontanter.

Heldigvis byder Lightyear på mere end ren kynisme.

For instruktør Angus MacLane har skabt en visuelt slående hyldest til noget nær hele sci-fi filmhistorien.

Lightyear drysser om sig med referencer og skaber en ret fantastisk æstetik, der ovebevisende føles som den ‘virkelige’ rumudgave af Buzz Lightyears plasticskabte og klistermærkebelagte verden.

Og det er egentlig også forfriskende, at Lightyear forsøger af levere et ligefremt rumeventyr, også selvom det ikke helt lykkes.

Men hvis man vil fortælle historier med ikoniske karakterer, så skal der altså være en god grund, og den får Lightyear aldrig rigtig argumenteret godt nok for.

Og det er altså noget nær utilgiveligt, at gøre Buzz Lightyear kedelig.

Lightyear er et fejende flot sci-fi eventyr, men den aner ikke hvad den vil med sin berømte og elskede hovedrolle.