I Syrien anmeldelse: Brutal, syrisk sæbeopera

En garvet filmkigger er lovligt undskyldt i at tro, at I Syrien er en omgang postapokalyptisk zombie-horror.

Filmens første billeder lukker os ind i en dunkel lejlighed med en hoveddør blokeret indefra af to store brædder.

Her bor en familie ført an af matriarken Oum, der forsøger at opretholde en hvis form for normalitet indenfor væggene, på trods af at noget uhyggeligt tydeligvis lurer udenfor.

Men som titlen måske antyder, er det ikke kødædende zombier, der lurer ude i byens gader. Det er derimod den noget mere virkelighedsnære, men mindst lige så uhyggelige, igangværende borgerkrig i Syrien.

Den ser publikum nu ikke så meget til – altså borgerkrigen – for instruktør Philippe Van Leouw holder sin historie forankret i familiens lejlighed.

Det er både filmens styrke og svaghed.

Det gør I Syrien til en skiftevis klaustrofobisk og rædselsvækkende oplevelse, men desværre lige så ofte kedelig og underligt kontekst-løs.

Hiam Abbass er intet mindre end fremragende som familiens overhoved Oum, der gør hvad hun kan for at skabe en normal tilværelse for de 4 generationer, der er fanget i lejligheden.

For hende er det ligeså vigtigt at få støvet af og lavet frokost, som det er at holde børnene væk fra vinduerne, så de ikke rammes af en snigskytte.

Abass skaber en fascinerende karakter med en benhård overflade og en blød kerne, og hun er åbenlyst filmens bedste kort.

Men filmens mørke billeder og et lidt klodset lyddesign er ikke altid overbevisende nok til at skabe et troværdigt univers.

Det samme gælder for filmens centrale dramatiske drivkraft, der hænger på en enkelt beslutning, der er meget svær at tro på.

Resultatet bliver lidt for meget sæbeopera, og lidt for lidt troværdig repræsentation af et liv som civil i en krigszone.

Og sådan er det generelt med I Syrien.

Den bliver aldrig helt så intens eller helt så troværdig, som den gerne vil være.

En voldtægt midtvejs er både ubehageligt effektiv, men også en lidt underlig tom chokeffekt, der ikke har konsekvenser for resten af filmen.

Alligevel er det nemt at mærke, at I Syrien er en dybfølt fortælling, der utvivlsomt er uhyrligt relevant.

Den er bare ikke helt så god, som den kunne være.

I Syrien vil gerne skildre den syriske borgerkrig som klaustrofobisk overlevelseshistorie, men hæmmes desværre af utroværdigt drama og klodset filmsprog.