Bjørnene fra Sicilien anmeldelse: Animerede europa

Europæiske animationsfilm – i hvert fald dem der ender i de danske biografer – kan groft sagt inddeles i to grupper.

Den ene gruppe forsøger at gå de store amerikanske produktionsselskabers film i bedene.

De er som regel computeranimerede, fyldt med sjove bifigurer og hjertevarme plots.

Men de kan næsten aldrig hamle op med de amerikanske forbilleder. Budgetterne kan sjældent følge med ambitionerne og i et forsøg på at appellere til alle bliver historierne flade og forudsigelige.

Den anden gruppe animationsfilm – og den hører Bjørnene fra Sicilien til – bygger videre på den mere æstetisk orienterede europæiske animationstradition.

Her er udtrykket det vigtigste og stilen ofte i stand til at opveje for produktionsmidler, der ikke kan hamle op med Hollywood.

Ikke så underligt er det sidstnævnte gruppe, der fungerer bedst. Især når de ikke fortaber sig helt i at være kunstfilm, men også finder en fængende historie.

Det har Bjørnene fra Sicilien.

Filmen er baseret på en italiensk børnebog af Dino Buzzati fra 1945, og fortæller historien om en væbnet krig mellem bjørne og mennesker i et eventyrligt Sicilien.

Bjørnene fra Sicilien tilføjer en rammehistorie om to cirkusoptrædende, der i en grotte fortæller filmens historie til en gammel bjørn.

Historien byder på rigeligt med metaforer om krig og sameksistens, der let kan læses ind i samtiden, men som også er lige vage nok til at være rigtigt interessante.

Til gengæld lever den i kraft af en række opfindsomme påfund, der folder sig betagende ud i filmens stilfulde udtryk.

Lorenzo Mattotis stil kan vække minder om en mere kulørt udgave af Fleischer Studios klassiske, ekspressionistiske tegnefilm med Superman.

Udtrykket fanger det bedste fra klassisk 2D-animation, mens computerne får lov til at skabe dybde og smukke farver.

Det gør Bjørnene fra Sicilien til en grafisk fornøjelse, når de brune bjørne drager i krig, men Bjørnene fra Sicilien er ikke bare en fryd for voksne animationsnørder.

De mange fantasifulde påfund – der blandt andet tæller en ranglet troldmand med kun to trylleformularer, en hær af vildsvin der pustes op som balloner og en snebold-krig mellem bjørne og mennesker – har evnen til at underholde alle aldre.

Optrinnene er nok til at løfte den noget episodiske historie til et højere niveau og underholde gennem hele den relativt korte spilletid.

På den måde ender Bjørnene fra Sicilien som et fint eksempel på, at europæisk animation sagtens kan klare sig, når bare den spiller på hjemmebane.

Bjørnene fra Sicilien er både en billedskøn fornøjelse og fyldt med fantasifulde påfund nok til at underholde hele familien.