A Man of Integrity anmeldelse: Når integritet ikke er nok
A Man of Integrity kunne næsten lige så godt være en western.
En mand forsøger at drive sin farm i fred og ro sammen med sin lille familie. Men da han nægter at sælge til de lokale magthavere, starter en indædt kamp om hans lille stykke land.
Det kunne nærmest ligeså godt være Claudia Cardinale i Once Upon a Time in the West, der stolt står på retten til sin ejendom overfor den korrupte overmagt.
Men A Man of Integrity foregår desværre ikke på den amerikanske prærie i en fjern fortid.
Den foregår i nutidens Iran.
Men uhyggeligt nok viser den en verden, der muligvis er endnu mere rå og korrumperet end det vilde vesten.
Titlens ‘man of integrity’ hedder Reza, og er guldfiske-opdrætter i en lille landlig by. Der bor han sammen med sin kone Hadis, der bestyrer den lokale skole, og deres lille søn.
Starten på A Man of Integrity inviterer, med sit lavmælte og mådeholdende filmsprog, publikum med indenfor i det stille liv som fiskeopdrætter.
Men inden længe går det galt.
Reza nægter at sælge sin ejendom til den lokale virksomheds-top, og så falder der brænde ned.
Først lukker naboen for adgangen til vand, og så ruller snebolden, til en hel lavine rammer den lille familie.
Det største problem er at Reza nægter at spille byen – og landets – korrupte spil. Han har et stærkt moralsk kompas, der holder ham fra at løse problemet med bestikkelse.
Og det er her, den centrale konflikt i A Man of Integrity ligger.
Er det muligt at bevare sin integritet i et samfund, der er fuldstændigt domineret af korruption – og er det overhovedet det værd?
A Man of Integrity udstiller Iran som et samfund, hvor forretningseliten, politikerne og politiet alle er bundkorrupte, og ofte bruger religion som undskyldning for at skille sig af med dem de ikke bryder sig om.
Det er djævelsk uhyggeligt at se, hvordan løkken strammer sig om Reza’s hals, kun fordi han forsøger at følge loven.
Ofte afleverer A Man of Integrity sin historie med en thrillers intensitet, selvom den tager sig god tid til at folde fortællingen ud.
Reza Akhlaghirad leverer i hovedrollen et af de bedste ‘jeg-er-lige-ved-at-eksplodere’-ansigter, jeg nogensinde har set, og Soudabeh Beizaee, kommer på en stærk andenplads.
Desværre bliver A Man of Integrity også lige lovligt langtrukken i sin sidste del. Instruktør Mohammad Rasoulof vil gerne på en rundtur i hele det Iranske samfunds korruption.
Resultatet er, at hovedhistorien bliver lige lovligt mudret, og min opmærksomhed desværre begyndte at vandre.
Det forhindrer nu ikke A Man of Integrity i at være et stærkt indblik i en verden, hvor man – som en af filmens karakterer forklarer det – enten er undertrykt, eller undertrykker.
A Man of Integrity er et socialrealistisk drama med intensitet som en thriller. Det er en flot leveret samfundskritik, der utvivlsomt bliver forbudt i det samfund den skildrer. På den baggrund er filmen – næsten – lovligt undskyldt i at blive lige opsvulmet nok.
