Hustlers anmeldelse: Ballemuskler
Jeg vidste en ting med sikkerhed efter det første kvarters tid af Hustlers.
Jennifer Lopez har mere muskelmasse i sin ene balle, end jeg har i hele kroppen.
Lopez – eller Ramona som hun hedder i filmen – har et brag af en introduktion i instruktør Lorena Scafarias delvist sandfærdige drama. En glitrende dansesekvens, der imponerer den nytilkomne stripper Destiny spillet at Constance Wu præcis så meget som mig i publikum.
Og en efterfølgende lektion i poledance er en ren blæreopvisning, i den absurde træning Lopez må have gennemgået for at spille rollen.
Men i Hustlers er stripperiet heldigvis ikke kun til for husarerne. Pointen med Lopez’ mestring af det 1-dollar belagte scenegulv er klar.
Hun er i fuld kontrol.
Det er ellers ikke umiddelbart det, man ville tænke om en flok strippere, der vrider kroppen for griske Wall Street-folk i slutningen af sidste årti.
Men hovedpersonerne i Hustlers ved, hvad de gør. Op til en grænse i hvert fald.
De udnytter de savlende rigmand lige så meget som omvendt. Næsten i hvert fald.
Men da finanskrisen rammer, er der pludselig ikke helt så mange løse kreditkort. Ramona og Destiny tager derfor bikinien i den anden hånd.
For hvor mange penge kan man mon få ud af de jakkesætklædte rigmænd, hvis man sniger lidt pulver i deres whiskey?
Svaret viser sig at være mange. Samme svar viste sig også for den gruppe strippere, der i virkelighedens verden gjorde det samme.
Den skandaløse virkelige historie er dog næsten det mindst interessant i Lorene Scafarias vellykkede film.
Instruktør Scafaria har i stedet lavet et manuskript om et stærkt venskab mellem to kvinder i en benhård branche.
Wu er god som den moralske Destiny, der mere eller mindre uvilligt hives ind i Ramonas kriminelle planer.
Men der er uden tvivl Lopez, der løber med opmærksomheden.
Som den skiftevis glamourøse, kyniske og hjertevarme Ramona leverer Lopez en af den slags præstationer, jeg har savnet fra hende i årevis.
Det er svært at se andre levere den samme fysiske præstation og samtidig finde nuancerne, i hvad der på overfladen kan virke som en kliche af en karakter.
Forhåbentlig betyder det at Lopez går en ny gylden tid i møde som skuespiller, i stedet for det væld af middelmådige dramaer og romantiske komedier, hun desværre er blevet henlagt til.
Cardi B dukker også op i en karismatisk birolle, hvor hun læsser ud af sin upolerede charme og virkelige stripper-erfaring (Og, øh, anden erfaring).
Rapperen havde nok i virkeligheden været et bedre match med virkelighedens Ramona.
Selvom hendes skuespil næppe havde gjort Ramona så nuanceret en karakter som i Lopez’ fortolkning.
Men Hustlers er ikke kun vellykket på grund af Lopez.
Lorena Scafaria leverer både god personinstruktion og visuelt flair med krydderi fra både Martin Scorsese og Steven Soderbergh.
Hun holder fokus på forholdet mellem Destiny og Ramona, men får også skabt et skarpt tidsbillede fra starten af 2010’erne.
Hustlers viser uhyggeligt klart en verden, hvor sex er glasuren ovenpå et kynisk kapitalistisk system.
Stripperne har røde såler, Britney Spears synger Gimme More i radioen og Kim Kardashian bevæger sig fra virale sex-optagelser til sit eget reality-imperium.
I sin midterste del fortaber Hustlers sig dog i en lidt lang række scener, hvor hovedpersonerne bedøver deres intetanende ofre.
Det bliver for monotont og filmen taber sigtet mod sine hovedpersoner.
Heldigvis redder Hustlers sig i land igen med en både rørende og skarp finale, da konsekvenserne for alvor rammer hovedpersonerne og pointen står krystalklart.
Der er altid nogen, der udnyttes.
Jennifer Lopez og co. både sparker og ryster røv i et stærkt underholdende drama med bid.
