Viktor mod verden anmeldelse: En lystspils-alf
Et drengebarn lever et isoleret faderløst liv med sine helt egne regler fjernt fra samfundet.
Men som voksen kommer det naive mandebarn på sporet af sin rigtige far, og drager til den virkelige verden med sit godhjertede verdenssyn i bagagen.
Her finder vores helt ud af, at farmand er blevet en kølig big business-man, og nu er det op til vores fjollede hovedperson at varme hans hjerte og sprede lidt glæde i en kold verden.
Nej, det er ikke et resume af Elf, den moderne juleklassiker med Will Ferrell (eller jo, det er det også), men en opsummering af den nye danske film Viktor mod verden.
For instruktør Christian Arhoffs hjertevarme debutspillefilm har mere end bare forbipasserende ligheder med Elf.
Men denne gang er hovedpersonen Viktor ikke vokset op i et Rankin/Bass-inspireret julemiljø.
Han har i stedet levet et noget forskræmt liv med en noget særlig mor, spillet af Bodil Jørgensen, hvor hans eneste blik på samfundet er defineret af jazzede klassiske danske lystspil med Forelsket i København i front.
Apropos dansk filmhistorie, så er Christian Arhoff selvsagt ikke DEN Christian Arhoff (selvom DFI også er forvirret), også selvom han strør om sig med filmreferencer.
Og Viktor mod verden har faktisk imponerende succes med at ramme en menneskevarm og let tone, der gør at den fint kan placere sig ved siden af Viktors egne filmiske forbilleder.
Lasse Aagaards boblende musik og David Bauers gennemtænkte og præcise billeder skaber lynhurtigt et både letbenet og kærligt univers, der er cirka så fjernt fra virkeligheden som det er filmelskende og underholdningslystent.
Nicolai Jørgensen er tilsyneladende ved at sprænges af energi, som den naive men overvældende charmerende Viktor, der tager på jagt efter sin far i den virkelige verden.
Det gælder også for Nicolas Bro som den noget slukørede far, men det er måske især Rosalinde Mynster, der stjæler billedet som Viktors selvvalgte og overraskende voldelige rival.
Det er både sjovt og decideret fjollet, når den naive Viktor vender forretningsverdenen på hovedet med sit noget anderledes verdenssyn.
Så betyder det mindre, at forsøgene på drama og kærlighedshistorie aldrig rigtigt fæstner sig i hjertet i sammenligning med de mere gakkede indfald.
Filmen kæmper simpelthen med at forene elskelige karakterer med sit højnede filmunivers. Filmen lever mere i de enkelte scener end i sin større fortælling.
Det forhindrer dog ikke Viktor mod verden i at være en imponerende stilfuld og selvsikker debutfilm. En usædvanligt stiliseret komedie der samtidig har kvaliteterne til at blive en bred publikumssucces.
Den kombination er en sjældenhed for dansk film, og Viktor mod verden lover mere end godt for filmskaberne bag den.
Så godt, at man har glemt alt om Elf, da rulleteksterne rammer lærredet.
Viktor mod verden er lige så skamløst fjollet som den er filmisk selvsikker og en usædvanligt god dansk komedie.