The Meg anmeldelse: Hajer og fjolleri

I konkurrencen mellem film fra 2018 der ikke bare lover fjollet underholdning, men også leverer, må det være The Meg, der tager prisen.

Rampage lovede gakkede kæmpe-monster-action i noget så fjollet som filmatiseringen af et arkadespil fra 80’erne, men fejlede grusomt. The Hurricane Heist kæmpede med at leve op til sin geniale titel, og The Rock kunne heller ikke i Skyscraper rette op på en lidt for gumpetung film.

Anderledes ser det ud med The Meg. Den leverer faktisk lige præcis den mængde fjolleri, der skal til for at gøre en film om en forhistorisk kæmpehaj til en fornøjelse.

Instruktør John Turteltaub kaster lige sådan cirka, alt det han kan finde på op på lærredet i filmatiseringen af Steve Altens bog, der i øvrigt er den første i en serie af seks (?!) bøger om forhistoriske mega-hajer, der tygger sig igennem den moderne civilisation.

The Meg er stykket sammen af omtrent 4-5 film, du allerede har set før. Men kombinationen er så tilpas fjollet og teknisk veleksekveret, at det hele glider ned cirka lige så hurtigt som en kold milkshake på en dansk sommerdag i 2018.

Første del af The Meg er en ren omgang Michael Chrichton rip-off med James Cameron i ascendanten.

Et hold eliteforskere med en milliardær i ryggen har fundet ud, at Marianergraven muligvis ikke er det dybeste sted i verdenshavene.

Fra en topmoderne og dybt usandsynlig undervands-forskningsstation – typen med overraskende mængder store vinduespartier, dybden taget i betragtning – begiver de sig ned i de uudforskede våde landskaber.

Allerede i sammensætningen af holdets crew sættes publikum på prøve.

Er et forskningshold, der byder på en Ruby Rose med dreadlocks som mesteringeniør og designer af en højteknologisk forskningsstation, bare charmerende fjollet eller over grænsen til det tåbelige?

For mig er det charmerende fjollet.

Jeg afslører næppe for meget ved at fortælle, at forskerne støder på en haj lidt over gennemsnitsstørrelsen i de dybe vande.

Så er der selvfølgelig kun et at gøre.

Forskerne kalder Jason Statham ind til at redde løjerne.

Pressematerialet kalder Stathams karakter dybhavs- og redningsekspert, men i virkeligheden er han bare en helt.

Efter et møde med megahajen – som ingen selvfølgelig troede på – er han som en anden Rambo gået i eksil på Thailand, men han overtales selvfølgelig let til at vende tilbage som hajdræber.

Det fører til filmens midterstykke, der fra Chrichton sci-fi går over i ren Jaws i en bådjagt på den forvoksede fisk.

Her leverer instruktør Turteltaub en række overraskende vellykkede – og mindre overraskende: virkeligt fjollede – set-pieces.

Det inkluderer blandt andet en usårlig dykkerklokke – der dog godt kan sluges – og Jason Statham i et trækspil.

Hvis tanken om det ikke giver dig et smil på læben, så bare drop at se The Meg.

Sidste – og desværre mest skuffende del – bevæger sig ind på monstermassakre territoriet, da mega-hajen nærmer sig en strand fyldt med tusindvis af badegæster.

Setuppet er dog bedre end konsekvenserne.

The Meg er for sød til at sende for mange mennesker i hajens mega-gab, selvom en dosis kreativt udført splat ala Piranha 3D havde løftet filmens finale.

I stedet byder på The Meg på en gevaldigt portion overdrevent melodrama, der alt efter temperament vil være enten svært at sluge (undskyld) eller så fjollet, at det kun øger underholdningsværdien.

Du har nok allerede gættet, hvad jeg synes.

The Meg har lige præcis nok glimt i øjet og teknisk kompetence, uden at blive en ren spoof, til at være en underholdende tur i biffen til alle, der har lyst til at se Jason Statham dyste mod en forhistorisk megahaj.

Og hvis nogen skulle være i tvivl om, at The Meg ved præcis, hvor fjollet den er, så bare vent til slutteksterne, der leverer filmens bedste joke.

The Meg er selvsagt ikke en ny Jaws; måske mere en ny Jaws 3D. Men det er nu heller ikke så dårligt endda.

The Meg leverer den fjollede vare.

The Meg er en top-fjollet og top-underholdende sommer-dukkert i hajfyldt farvand. Hvis du har den mindste interesse i at se Jason Statham dyste mod en forhistorisk kæmpehaj, så er din tid ikke spildt.