The Boy Behind the Door anmeldelse: Huller i logikken

The Boy Behind the Door er en klassisk Hitchcocksk thriller af den slags, hvor de små ting får stor betydning.

Spændingen kommer fra et åbent vindue eller adgangen til en kniv, når to børn pludselig er på flugt fra deres kidnapper i et mystisk hus.

Den slags film har groft sagt to muligheder for at overbevise deres publikum.

Enten skal logikken være så skudsikker, at situationen føles helt ægte. Vi skal forstå, hvorfor hovedpersonerne tager trappen i stedet for at løbe til hoveddøren, eller hvorfor politiet er så lang tid om at dukke op.

Eller også skal filmsproget og spændingen være så skarpt og overvældende intenst, at vi er ligeglade med logikken. Når David Fincher lader sit kamera tage en svimlende flyvetur i Panic Room, er det pludselig ligegyldigt om manuskriptet tager et par genveje undervejs.

Desværre lykkes The Boy Behind the Door ikke helt med nogen af delene.

Billederne er sært underbelyste og den lidt kaotiske klipning har det med at underminere forståelsen af huset filmen foregår i. Det lave budget mærkes lidt for ofte.

Så det bliver ikke gennem udtrykket, at The Boy Behind the Door forfører sit publikum.

Men det går ikke meget bedre med den interne logik.

Vores helte er børn, men alligevel er det svært at forstå, hvorfor de igen og igen efterlader afgørende våben på gulvet i stedet for at tage dem med.

Og endnu værre går det for skurken, som filmen ellers positionerer som snedig, men som desværre træffer uforståeligt dårlige beslutninger i gysets navn.

Og det er synd, for The Boy Behind the Door har ellers på overfladen en stærk genreforståelse.

I øjeblikke løfter den sig endda til sine forbilleders højder – som da en kniv og en økse spiller smågeniale roller i historien.

Og The Boy Behind the Door er aldrig kedelig.

Men måske mere problematisk er filmens brug af børn i hovedrollerne. Det skaber selvfølgelig en indbygget spænding, at de fysisk mere svagelige børn er på flugt.

Men det er også et billigt trick.

Og er misbrug af børn virkelig den bedste bund til en letbenet tjuhej thriller? Det efterlod i hvert fald mig med en dårlig smag i munden.

Og referencerne til ikoniske gyserfilm – særligt The Shining – er noget kluntede i udførsel.

Alligevel er The Boy Behind the Door ikke uden værdi. Men den er nok mere til en sløv eftermiddag foran streamingtjenesterne end en tur til det store lærred.

Nok ikke et tilfælde at den oprindeligt er skabt til gyser-streameren Shudder.

The Boy Behind the Door har gode takter, men underminerer sin egen spænding med et utroværdigt plot og klodset håndtering af alvorlige temaer.