The Apprentice anmeldelse: Holy Spider 2

Instruktør Ali Abbasis nyeste film The Apprentice kunne næsten lige så godt have heddet Holy Spider 2.

Så store er lighederne mellem Abbasis foregående film Holy Spider og hans nye meget omdiskuterede karakterstudie af en ung Donald Trump.

I Holy Spider tog Abbasi historien om en virkelig seriemorder og forvandlede den til en systemkritisk lussing til et kvindenedsættende Iran.

Abbasi brugte et grusomt menneske fra virkeligheden til at udstille de mindst lige så virkelige svagheder i et samfund.

Og nu gør han det igen.

Denne gang er det grusomme menneske ikke seriemorder, men en ejendomshandler omkring de 30 ved navn Donald John Trump.

Trump skulle som bekendt få en mere prestigiøs titel end ejendomshandler senere i livet, men The Apprentice holder sig klogeligt til et smallere stykke af den kontroversielle berømtheds liv.

Mere specifikt er det Trumps møde og forhold til advokaten Roy Cohn, som Abbasi og manuskriptforfatter Gabriel Sherman fokuserer på.

De to mødes på en restaurant, da Trump er i problemer med myndighederne for familievirksomhedens åbenlyst racistiske forretningsmetoder.

En sag som den brutale Cohn gladeligt tager på sig, mens de to mænd genkender noget af sig selv i hinanden.

Inden længe er Cohn blevet en slags Darth Sidious til Trumps Anakin Skywalker, når han deler sine tre leveregler for succes, som Trump ufravigeligt har fulgt lige siden.

Regel 1: Angrib, angrib, angrib.

Regel 2: Indrøm intet. Benægt alt.

Regel 3: Uanset hvad, skal man hævde man har sejret og ALDRIG indrømme nederlag.

Cohn lærer Trump, at man skal være villig til at gøre alt mod alle, og at sandheden er den formbare fornemmelse, man har i hjertet. Ikke noget der kommer andre steder fra.

Således rustet kravler Trump op af stigen med den ene retssag efter den anden i sit kølvand, uden det amerikanske samfund kan sætte en stopper for ham.

Og det er selvfølgelig en del af pointen i The Apprentice. Som den Iranske seriemorder er Trump både formet af sit samfund, og en Alien-agtig perfekt organisme til at udnytte alle dele af det.

Hele vejen til toppen.

Sebastian Stan spiller Trump perfekt, som en mand der i tiltagende grad ikke alene er i stand til at gøre alt for egen vindings skyld, men også overbevise sig selv om, at det han gør, er det helt rigtige.

Stan underspiller i overraskende grad den karikerede Trump, fordi det her er et af de få tilfælde, hvor en mere virkelighedstro version ville føles som en utroværdig karikatur.

Alligevel fanger skuespilleren både kropssprog, mimik og stemmeføring i imponerende grad, samtidig med at han — i hvert fald i filmens første halvdel — tilføjer noget menneskelighed til Trump.

Det er en fantastisk præstation.

Lige omvendt gælder det for Jeremy Strong i rollen som Roy Cohn.

Ikke, at det ikke er en fantastisk præstation, men mere at den grusomme karakter menneskeliggøres i takt med at Trumps menneskelighed forsvinder.

For Jeremy Strongs karakterarbejde er mindst lige så godt som Stans i The Apprentice, når han med døde øjne og lynhurtig hjerne dominerer alle mennesker omkring sig.

Kemien mellem de to gør The Apprentice til en dunkel buddyfilm, mens natsort humor også kigger frem både i deres præstationer og det skarpe manuskript.

Imens leverer Kasper Tuxen en fængende billedside, der får dele af filmen til at ligne arkivmateriale fra perioden den foregår i med et åbenlyst skift til video undervejs.

Billederne suppleres af et stærkt soundtrack og en præcis klipning, der holder tempoet i vejret.

Resultatet er en film, der føles ladet med en punk-agtig fandenivoldsk attitude.

Og til sidst skruer The Apprentice for alvor bissen på. Et grusomt overgreb er svært at overvære og er med rette inkluderet — selvom det måske ikke får helt nok plads i filmens fortælling.

Det helt store es i ærmet er filmens sidste scene, hvor Frankensteins kapitalisme-monster endelig rejser sig fuldt formet, og Abassi efterlader sit publikum med et decideret genialt sidste billede.

Et billede, der stiller samme spørgsmål som de afsluttende scener i Holy Spider.

Er det monstret, vi skal frygte, eller samfundet der har skabt det.

The Apprentice er en grusom og veloplagt oprindelseshistorie med Trump i den præcist castede rolle som superskurk.