Stephen King filmatiseringer – De bedste af de værste

Nej, overskriften er ikke en trykfejl. Stephen King har et mildest talt broget udvalg af filmatiseringer bag sig. Nogle af dem er gode, langt flere er ikke gode, men det virkeligt interessante ved Stephen King filmatiseringer er at de ofte er både gode og dårlige på samme tid. Denne artikel præsenterer fire af de film der skraber bunden af King-tønden, men som samtidig når store – og ofte ufrivillige – højder af underholdningsværdi.

Stephen King oplever en mindre renæssance i levende billeder lige for tiden. Den skuffende The Dark Tower har allerede haft premiere, der er store forventninger til IT i næste uge, serien Mr. Mercedes ruller over skærmene i USA og i horisonten venter bl.a. Netflix-produktionerne 1922 og Gerald’s Game. Stephen King kan filmatiseres ubetinget succesfuldt, men det er altså sjovere når det ikke er helt så ubetinget.

Thinner (1996)

Thinner er ikke en af de værste Stephen King filmatiseringer, men så sandelig heller ikke en af de bedste. Robert John Burke spiller den overvægtige advokat Billy Halleck. Halleck får sig en moralsk lærestreg da han kører en ældre kvinde ned og smyger sig uden om de juridiske konsekvenser. Han kan nemlig ikke smyge sig uden om den sigøjner-forbandelse kvindens familie kaster på ham. Halleck begynder at tabe sig ukontrollabelt og er snart ved at svinde ind til ingenting!

Det meste af tiden er Thinner bare kedelig, men den fortjener en plads på denne liste af to årsager. Den første er den helt håbløse makeup der skal forvandle Robert John Burke til den fede advokat Billy Halleck. Kast et blik på traileren og vurder om han ser ud som om han er tyk eller pakket ind i latex. Den anden grund er den temmeligt ubehagelige mængde racisme. Selv tilbage i 1996 var det altså ikke helt fikst at portrættere ‘sigøjnere’ som barmfagre forføresker, gamle spåkoner eller tyvagtige kriminelle. Kombinationen af de to ting gør nu netop filmen seværdig, selvom det nok ikke er helt det der var planen.

Filmen er instrueret af Tom Holland der har leveret bedre gysere end det her, særligt Fright Night og Psycho 2. Han er heller ikke ukendt i Stephen King-land da han udover Thinner også står bag The Stand og The Langoliers. Se traileren til Thinner herunder. “More terror – less filling!” proklamerer den fjoget. Eller var det omvendt?

The Mangler (1995)

Uha da, det lyder godt. Instrueret af nyligt afdøde Tobe Hooper – manden bag Motorsavsmassakren – og med selveste Freddy Krueger, Robert Englund, i en central rolle. Det lyder da som et muligt gyser-hovedværk. Hvad handler den om?

En morderisk tøjpresser besat af en dæmon.

Det er den type præmis som Stephen King selv er i stand til at forvandle til noget både skræmmende og sorthumoristisk. Men der var nok en grund til at The Mangler var en novelle. Den resulterende film er ikke god i ordets generelle forstand, men hold op hvor er den mærkelig. Med en scenografi der minder om hvis Tim Burton havde instrueret Alien med cirka 1000 kroner til rådighed, og skuespil så dårligt at det nærmer sig det abstrakte, er der meget at sætte pris på i The Mangler.

Instruktøren Tobe Hooper var desværre ikke enig og forlod filmen midtvejs. Han blev erstattet af den sindssygt produktive, men måske mindre talentfulde, sydafrikanske producer Anant Singh. The Mangler er et kæmpe rod, men hvilke andre film har en slutning der involverer en ofring af en 16-årig jomfru til en gigantisk tøjpresser? Ingen. Bemærk denne smukke replikudveksling i traileren nedenfor “We all have to make sacrifices” “Human Sacrifices”.

The Lawnmower Man (1992)

Stephen King var ikke super glad da skaberne bag The Lawnmower Man forsøgte af hæfte hans navn til titlen. Faktisk sagsøgte han dem, og vandt. Hvorfor så sur Stephen? Din oprindelige novelle handler om en mand der hyrer hjælp til at klippe græsplænen. Han bliver lidt overrasket da en nøgen mand med en selvkørende græsslåmaskine dukker op og spiser græsset. Filmen handler om en tilbagestående mand der gøres guddommeligt klog gennem virtual reality.

Ok, måske kan jeg godt forstå at Hr. King gerne ville have fjernet sit navn.

Det forhindrer nu ikke The Lawnmower Man i at være lidt af et unikum. Jeff Fahey spiller den tilbagestående Jobe, mens Pierce Brosnan er hans nabo og virtual reality ekspert. Det burde i sig selv være nok til at se den, men den virkelige gevinst er filmens nu håbløst forældede fascination af – og skræk for – virtual reality.

The Lawnmower Man var allerede latterlig da den udkom, men nu har den nået helt nye dimensioner.

Hvordan virtual reality skulle være i stand til at gøre os klogere, er der vist endnu ingen der ved. Men jeg køber den gerne når præmisen føder så absurde scener som dem i The Lawnmower Man. Den mest berømte er nok sex-scenen der ikke kan beskrives med ord, men nemt kan findes på YouTube. For en forsmag på de digitale glæder ved The Lawnmower Man kan du se traileren nedenfor. “His mind is like a clean hungry sponge” siger Pierce Brosnan. Ok Pierce, hvis du siger det.

Maximum Overdrive (1986)

Ingen liste over de bedste værste Stephen King filmatiseringer med respekt for sig selv kan vige uden om forfatterens eget forsøg på at instruere: Maximum Overdrive. Alle dagligdags maskiner går amok i denne film med Emilio Estevez igen baseret på en novelle af King.

Hvis en vinder skulle kåres af de bedste værste Stephen King filmatiseringer, så skulle det måske være Maximum Overdrive. Inden for de første to minutter har vi set jorden blive indhyllet i en lysende grøn komethale, Stephen King selv er blevet kaldt et røvhul af en kontantautomat og AC/DC – der i øvrigt har lavet hele soundtracket – har braget ud af højtalerne med “Who Made Who”.

Ja, Maximum Overdrive er helt sin egen.

Inden længe zoomer filmen ind på The Dixie Boy Truck Stop hvor en udvalgt skare af overlevende må kæmpe for livet. Filmens store skurk afslører sig hurtigt som en enorm lastbil med et hoved af Spider-Man skurken Green Goblin på køleren. Skuespillet i Maximum Overdrive er i bedste fald ufrivilligt komisk, og det samme gælder for de reelle forsøg på komik, men at filmen er underholdende er unægteligt. Enkelte gange skimtes endda den poetisk gysende film den kunne have været. Som da en tom is-bil kører ned ad en massakreret villavej mens den spiller sin muntre melodi.

Hvordan gik det så galt?

King har selv et bud i bogen Hollywood’s Stephen King af Tony Magistrale:

“The problem with that film is that I was coked out of my mind all through its production, and I really didn’t know what i was doing.”

Ok Stephen, fair nok. Så har jeg ikke mere at tilføje. Hvis du er i tvivl om det passer at King var langt væk på stoffer, så se den storslåede trailer nedenfor og kast et blik på mandens øjne. Hey, Stephen, hvem peger du på?

Mens vi venter på IT

Ovenstående film er kun et lille udpluk af de godbider der lurer i de dårligste Stephen King filmatiseringer. Men glem nu ikke at de bedste er i stand til både at røre og skræmme os i ligelige mængder. Af samme grund er forventningerne høje til IT den 7. September. Men hvis den ikke holder vand, så kan det da i det mindste være den er værd at se af andre grunde.