Loveless anmeldelse: Frosne russiske hjerter
Velkommen til en verden, som kærligheden har forladt.
Titlen på instruktør Andrei Zvyagintsevs nyeste film, Loveless, kommer fra en beskrivelse som den ene hovedperson, Zhenya, giver af relationen til sin søn.
Da sønnen Alyosha lige var blevet født, kunne Zhenya dårligt se på ham. Hun var kærlighedsløs.
Nu har hun fundet sig en ny mand. Han er rigere og ældre end Alyoshas far Boris, men om det er mere kærlighed i forholdet er tvivlsom. Selvom Zhenya virkelig gerne vil det.
Boris har også fundet sig en ny, og det tidligere par er nu midt i en bitter skilsmisse.
Men den der for alvor er blevet glemt, og er komplet kærlighedsløs, er deres nu 12-årige søn Alyosha.
I en hjerteknusende scene ser vi Boris og Zhenya diskutere, hvem der skal have forældremyndigheden.
De vil hver især gerne af med den.
Til sidst afslører kameraet med kirurgisk præcision lille Alyosha, der grådkvalt har overhørt det hele fra et andet rum i den mørke lejlighed.
Ingen tænker på ham.
Faktisk tænker de så lidt på ham, at han en dag forsvinder. Det er klasselæreren, der må ringe og sige, at Alyosha ikke har været i skole i to dage.
Nu må Boris og Zhenya arbejde sammen, for at finde den søn ingen af dem rigtigt har taget sig af.
I en anden film ville det selvfølgelig give dem mulighed for at indse deres fejl, finde sammen og rette op på årevis af forsømmelse.
Men ikke i Loveless. Her er ikke andet end mørke, og mennesker der forveksler følelser med status.
Det er netop en af de helt store pointer i Loveless, der ikke kun er benhårdt familiedrama, men også politisk allegori over det russiske samfund.
Et samfund hvor ens job er afhængigt af, at man er gift, og hvor parforhold er en vej op af den uhyggeligt hierarkiske samfundsstige.
Et samfund der ikke har plads til kærlighed.
Det fortæller instruktør Zvyagintsev med præcise kompositioner, der vækker minder om Michael Haneke, og syleskarpe kamerabevægelser, der viser hullet i karaktererne og den verden de færdes i.
Det hul hvor følelserne skulle være.
I hovedrollerne gør Maryana Spivak og Aleksey Rozin et imponerende stykke arbejde for at finde mennesket i deres inderligt usympatiske karakterer.
Også unge Matvey Novikov gør stort indtryk, inden han forsvinder ud af filmen.
Loveless er ikke nem at komme igennem. Tværtimod er den en intenst klaustrofobisk og ubehagelig oplevelse. Men den bæres frem af en grusom intensitet hele vejen til den hjerteskærende afslutning.
I filmens sidste billede er en af karaktererne endt lige præcis der, hvor hun troede, hun gerne ville være.
Men et blik i kameraet fortæller os, at der stadig er noget afgørende, der mangler.
Sådan er det, med et liv uden kærlighed.
Loveless griber fat om dit hjerte og knuser det langsomt. Den sugede mig ind i sit iskolde univers med overlegen instruktion og overbevisende skuespil. Ironisk nok viser den med kølig præcision, at ingen kan leve uden kærlighed.
