Joker anmeldelse: Holding out for a hero

Efter at have set Joker har jeg det præcis som Bonnie Tyler.

Jeg har brug for en helt.

For på trods af, at jokeren vel nok er min favoritskurk, så er han altså ikke helt så interessant uden min favorithelt Batman til at sætte ham på plads.

Der gælder måske dobbelt for instruktør Todd Phillips nye filmiske bud på en oprindelseshistorie til kriminalitetens klovneprins, der desværre ender med at være cirka lige så selvhøjtidelig, som den er forudsigelig.

Men inden jeg dykker ned i alle skuffelserne, er det værd at fejre, det der virker.

Og det der virker, er selvfølgelig Joaquin Phoenix.

Phoenix har en fest med rollen som den forkvaklede og forfejlede stand-up komiker Arthur Fleck, der er skæbnebestemt til at ende som den berømte tegneserieskurk.

Sjældent har latter set så smertefuldt ud, som når Phoenix vrider sin udsultede krop i de Tourrettes-lignende grineanfald, som Fleck plages af.

Selv når Joker svigter som helhed, og det gør den, så svigter Phoenix aldrig sin karakter og han holder underholdningsværdien oven vande, når filmen truer med at sænke den.

Joker anmeldelse
Foto: SF Studios

Joker skal også have kredit for den verden, den præsenterer. De grumsede billeder af 1980ernes Gotham City, der til forveksling ligner 1980ernes New York er stilistisk gennemførte.

At de næsten er et decideret visuelt plagiat af Martin Scorseses tidlige film og andre af 1970’ernes New York-baserede filmskabere, er helt umuligt at overse.

Joker er en imitation, men en flot imitation.

Hvis bare det samme kunne siges om resten af filmen.

Desværre folder Joker sig ud som en kluntet blanding af en typisk superhelte-oprindelseshistorie og Taxi Driver, med et drys af King of Comedy på toppen.

Joker anmeldelse
Foto: SF Studios

Det føles som om instruktøren af Road Trip eller måske Hangover-filmene har taget sin beton-tunge og beton-dumme fortællestil og fokuseret den på at fortælle noget virkelig, virkelig alvorligt.

Måske skyldes det, at det netop er instruktøren af Road Trip og Hangover-filmene, der står bag.

Joker vil gerne være et chokerende dyk ned i en plaget mands voldelige deroute.

Men der er ikke meget deroute at finde, når Phoenix’ Arthur Fleck allerede er en typisk filmgalning inden for de første fem minutter af filmen.

Inden for de første ti har han også fået en pistol i hånden, og derfra er det nok de færreste i publikum, der vil overraskes over, hvor Joker er på vej hen.

Der er ikke meget karakterstudie, når karakteren allerede er afsløret på forhånd.

Joker anmeldelse
Foto: SF Studios

Imens dyrker instruktør Phillips sin Joker som en edgy antihelt i lange slowmotion sekvenser, og forsøger af chokere med letvægtig computeranimeret vold.

Resultatet føles som en photoshopped Scarface-plakat på en ung millionær-rappers væg. En kopi, der ikke forstår sin egen oprindelse.

Joker fumler rundt i en sær blanding af tegneseriefilm, samfundskritik og Scorsese-plagiat uden at ramme nogen af sine mål.

Jokers dæmoni suges væk, når han forvandles til et offer for samfundet. Arthur Fleck gives intet ansvar for sine handlinger, når filmen giver hans mor, systemet, hans kollegaer og generelt bare alle andre skylden.

Det fjerner hans handlekraft som karakter.

Joker anmeldelse
Foto: SF Studios

Og så er den tunge selvhøjtidelighed også en ekstrem hindring mod at ramme essensen af den bedste tegneserieskurk nogensinde.

I et par enkelte glimt mod filmens slutning får Phoenix lov til at være den type Joker, der får os til at grine, når vi ikke selv vil. Men resten af tiden drukner den ellers så maniske skurk i anstrengt dysterhed og højhellig alvor.

Det er ekstremt synd, og et stor spild af Phoenix eller så fremragende præstation.

Joker anmeldelse
Foto: SF Studios

Til gengæld er den dunkle antihelt perfekt gearet mod de tusindvis af billeder fra filmen ledsaget af ‘dybsindige’ citater, der nok skal inficere de sociale medier over den næste årrække, når den nye film-joker helgenkåres af en række selvudnævnte outsiders.

Det glæder jeg mig ikke til.

For det er ikke Joker, der er helten for outsidere, men derimod Batman, der aldrig bliver til mere end en skygge i denne lunkne oprindelseshistorie.

Jeg har brug for en helt.

Joaquin Phoenix er det bedste kort Joker har på hånden, men han kan ikke egenhændigt redde denne ekstremt selvhøjtidelige oprindelseshistorie.

3 af 6 stjerner filmanmeldelse
Facebook kommentarer