IT del 2 anmeldelse: Gyser-rutschebanen

IT del 2 har så store ambitioner, at den næsten brister på midten.

Den er for lang, for rodet og så træffer den en række sære valg, der ikke altid virker efter hensigten.

Men den liste af kritikpunkter passer sådan set også fint til Stephens Kings oprindelige bog, der trods sine særheder og problemer er en moderne klassiker.

Den kan IT del 2 desværre ikke helt leve op til og måske mere problematisk, lever den faktisk heller ikke op til sin egen forgænger, den forbavsende vellykkede og ekstremt indbringende IT.

Men det er til gengæld også svært ikke at holde bare en smule af IT del 2.

Godt nok kan den ikke helt bære vægten af sine egne ambitioner, men den er altså også noget så unikt som en næsten tre timer lang horror storfilm.

Instruktør Andy Muschietti tackler både at gøre Kings uregerlige materiale til en sammenhængende film og skabe en slags gyser-crowdpleaser.

Et blockbuster-gys der skal lokke Marvel-publikummet ind til en film om en gruppe outsideres generationslange kamp mod en kosmisk ondskab i en lille by i Maine og samtidig tilfredsstille King

Måske er det ikke så mærkeligt, at den opgave ender med at være næsten umulig.

Men selvom Muschietti ikke når helt i mål, så gør han sit absolut bedste for at underholde undervejs.

IT del 2 er pakket til randen med effekt-drevne og kreative gyser-setpieces, der kæmper om publikums opmærksomhed.

Muschietti udviser en Sam Raimi’sk glæde i en overflod af bøh-scener, fyldt med vellykkede monstre og groteske påfund, der gør det helt umuligt at kede sig.

Bill Skarsgårds dyriske fortolkning af Pennywise er også stadig både underholdende og veloplagt.

Også selvom IT del 2 – måske lidt overraskende for en film baseret på en af Kings mest skræmmende bøger – oftere går efter sort humor og groteske grin, end den går efter oprigtigt at skræmme.

Sådan var det også med den første film, men det er endnu mere tydeligt i denne anden omgang.

Faktisk føles IT del 2 mere som en eventyrfilm i familie med den 80’er-dyrkende Stranger Things, end den føles som en egentlig gyser.

Det kan selvfølgelig være skuffende for King-fans som undertegnede, der har evige ar fra bogen.

King gør uudsletteligt indtryk med en enkelt fritsvævende ballon i et bibliotek, mens Muschietti ikke engang skræmmer halvt så meget med en gigantisk computeranimeret økse-galning.

Det starter ellers godt med en grusom og afgørende scene fra Kings bog, der gør det klart at ondskaben i Derry ikke bare handler om creepy klovne, men Muschietti er mere interesseret i rutschebane-agtig underholdning.

Og det er der ikke i sig selv noget galt med.

For at gøre Kings rablende roman fyldest skulle IT nok have været mindst en 10-12 timer lang og selvom de er vigtige, er gysene ikke det afgørende ved fortællingen.

Det er derimod venskabet mellem en gruppe udstødte børn, som den første film ramte så imponerende godt.

Og det største problem i denne anden halvdel er uden tvivl, at de voksne skuespillere ikke helt kan leve op til kemien mellem børneskuespillerne fra første del.

Bedst er Bill Hader som den voksne og stadig rapkæftede Richie Tozier, mens Jessica Chastain også overbeviser som Beverly Marsh.

Men venskabet mellem den voksne udgave af ‘losers club’ virker langt mere kunstig end unge version, og deres introduktion er sært klodset.

Det forsøger IT del 2 at kompensere for med gavmilde flashbacks tilbage til den berygtede sommer i 1989, men det giver desværre de voksne skuespillere mindre tid på lærredet til selv at indtage rollerne.

Af samme grund kommer IT del 2 ikke op på siden af den første omgang, men heldigvis underholder filmen så meget med sine dunkle hygge-gyser optrin, at den stadig er værd at se.

Og selvom filmen – meget nødvendigt – ændrer en stor del af den oprindelige historie og meta-sjovt hentyder til Kings mangelfulde evner til at afslutte sine historier, så er der også overraskende mange nik til konstante læsere af King.

Et velkendt ansigt får lov til at sælge en velkendt cykel, en skildpadde kigger forbi og selvom det er ændret, så nævnes Chüd-ritualet ved navn.

Hvis det lyder som volapyk, og du synes, at IT del 2 og dens rutschebane-agtige gys er underholdende, men ikke helt nok, så kan du jo altid søge til den ægte uforfalskede vare på papiret.

IT del 2 er en mavekildende tur i gyser-rutschebanen, og Skarsgårds Pennywise er stadig fremragende, også selvom denne anden film ikke helt lever op til sin forgænger.