I, Tonya anmeldelse: Mennesket bag skandalen

Alle elsker, når filmanmeldere brokker sig, så lad mig starte med det.

Der var en ting, der virkelig irriterede mig ved I, Tonya.

Skøjtescenerne.

Den digitale ansigts-erstatning, der skal give det indtryk, at Margot Robbie er en kunstskøjteløber i verdensklasse, er simpelthen ulideligt distraherende.

Scenerne er ellers fint instrueret, med dynamisk kameraarbejde og hele moletjavsen. Jeg er også helt sikker på, at selve effekten har været ekstremt svær at udføre.

Men for mig blev resultatet et absurd Photoshop-mareridt.

Det tager desværre lidt vinden ud af sejlene i nogle af I, Tonyas højdepunkter.

Men heldigvis har I, Tonya rigeligt med vind at give af.

Der var ellers faresignaler nok for mig, da filmen gik igang.

Falske interviews lavet direkte til kameraet og humor af den type, der gerne vil have dig til at grine af nogen, der er dummere end du er.

Tilsæt et kækt retro-cool soundtrack, der hovedsageligt består af musik, virkelighedens Tonya Harding aldrig ville have lyttet til, og så har du alle ingredienserne til en påtaget omgang Goodfellas-light baseret på en virkelig historie.

Men det er et trick.

Instruktør Craig Gillespie forstår nemlig, at det kan være nødvendigt at gemme medicinen i lidt sukker.

Bag den veludført glatte overflade, det høje tempo og humoren, forvandler I, Tonya sig til et oprigtigt rørende portræt af et mishandlet menneske.

Historien om kunstskøjteløberen Tonya Harding, der var ansvarlig for at hendes OL-konkurrent Nancy Kerrigan blev overfaldet og – næsten – fik brækket benet, er for længst blevet en punchline.

Det var den næsten allerede dengang i 1993, da Harding blev lagt for uforligneligt had og forfulgt af pressen.

Historien har da også alt, hvad der kræves for at rydde tabloidforsider.

Et styks trailer-trash-skøjteløber, en skøjteprinsesse-darling og et voldeligt overfald.

Det er da også en virkeligt bizar historie I, Tonya præsenterer.

Tonya Harding vokser op under en benhård og forstyrret mishandlende mor. Allison Janney vandt velfortjent en Golden Globe for sin portrættering af Hardings mareridt af en mor Lavona Golden.

Hun er typen, der hellere lader den kun 4-årige Harding tisse i bukserne på isen end at afbryde hendes træning. Træning som hun motiverer med tørre tæsk og psykisk terror af ‘du kan ikke en skid’-typen.

Samtidig leverer Janney nogle af filmens største og tørreste grin, hvilket kun gør hendes rædselsvækkende behandling af datteren endnu mere gruopvækkende.

Fra sin mor finder Tonya sammen med Jeff Gillooly, der er omend endnu mere voldelig. Han er også fremragende spillet af Sebastian Stan – selveste Winter Soldier – der leverer en skiftevis urovækkende og sympatiskabende præstation.

Med alt det vold er det måske alligevel ikke så mærkeligt, at Tonya kunne blive involveret i overfaldet på Kerrigan.

Et overfald som filmen i øvrigt argumenterer for at Tonya ikke kendte til planlægningen af – og som er fantastisk iscenesat fra overfaldsmandens perspektiv i filmen.

Ofret Nancy Kerrigan ville muligvis have en noget anden udlægning af sagen, men I, Tonya lægger aldrig skjul på, at den er en subjektiv udgave af historien.

‘Baseret på vildt selvmodsigende interviews’ står der højt og tydeligt i filmens begyndelse, og instruktør Craig Gillespie omfavner netop det selvmodsigende i både historien og Tonya som person.

Det samme gør selvfølgelig filmens helt store trækplaster; den australske skuespiller Margot Robbie.

Hun skinnede igennem både i Wolf of Wall Street og Suicide Squad, men med I, Tonya viser hun sig som en af sin generations mest talentfulde skuespillere.

Hun fanger både Tonya Hardings slagkraftigt bramfrie kant, men mest imponerende så fanger hun menneskeligheden bag facaden.

Da konsekvenserne rammer Tonya til sidst, gør Robbie det til en hjerteskærende tragedie.

Så kan det sgu da også være lige meget med de skøjtescener.

I, Tonya er en eksplosivt underholdende blanding af sort humor og bevægende drama. Den finder mennesket bag skandalen, og lader Margot Robbie træde frem som en af vor tids største skuespillerinder. I, Tonya er langt mere end bare Goodfellas med skøjteprinsesser.