Hjem til jul anmeldelse: Kærlighed, faktisk

På et tidspunkt bruger den norske serie Hjem til jul den moderne juleklassiker Love Actually som en slags skjold.

Hovedpersonen Johanne er på endnu en ulidelig date i en tilsyneladende uendelig række, og har lige forladt biografen, hvor hun med sin midlertidigt udkårne har set sin favoritfilm, Love Actually.

Og nu er hendes date så i gang med at flå den fra hinanden.

Den er for alt søgt og urealistisk. Ingen mennesker ville nogensinde opføre sig sådan, forklarer den pinefuldt egocentriske mand.

Det, der i virkeligheden sker, er selvfølgelig, at skaberne af Hjem til jul beder om lidt overbærenhed.

Den samme overbærenhed som Love Actually kræver.

For Hjem til jul ved godt, at den er lige søgt nok. 

Den ved godt, at det kan være svært at sluge, at 30-årige Johanne i frustration opfinder en kæreste til en familiemiddag, og derefter bruger julemåneden på at finde en partner.

Den ved godt, at det er lidt usandsynligt, at næsten alle mandlige – og en enkelt kvindelig – forelsker sig i Johanne, så snart de ser hende.

Den ved det godt, men den beder om overbærenhed.

Det er jo trods alt kun jul en gang om året.

Og af flere grunde, var det ret nemt for mig at finde den overbærenhed, mens jeg drønede igennem Netflix-seriens 6 halvtimes afsnit.

Den største grund er Ida Elise Broch i hovedrollen som Johanne.

Selv når manuskriptet strækker sig lige langt nok i forsøget på at opsætte komiske scenarier fra håndbogen for romantiske komedier, så føles Brochs Johanne som et ægte menneske.

Hun er charmerende og fejlbarlig på en måde, der aldrig føles helt som tidligere tiders mere karikerede Bridget Jones eller Nynne.

Ida Elise Broch er lige troværdig som omsorgsfuld sygeplejerske, som hun er, når hun desperat kaster sig ud i et forhold med en 19-årig.

Det skyldes også, at manuskriptet ikke gør Johanne til den romantiske komedies sædvanlige kvindelige fuck-up, men til en mere realistisk kvinde, der føler sig presset af omgivelserne til at finde et forhold.

Samtidig leverer Broch en stærk fysisk præstation med overraskende øjeblikke af vellykket slapstick, der kaster glans over de til tider lidt for usandsynlige sit-com situationer.

Men Broch hjælpes også godt på vej af en række biroller – der blandt andet tæller Hele Danmarks Ghita Nørby i en fin rolle – som alle er veloplagte.

Til tider trækkes seriens jokes for langt ud, og plottet er måske også lige spinkelt nok, til at trække alle de forgæves dates.

Hjem til jul er mere Last Christmas, end den er Love Actually.

Men da den når frem til sin store snedækkede finale, har den altså både ramt julestemningen og leveret en fin moderne kommentar til tidligere romantiske komediers jagt på lykken i form af prinsen på den hvide hest.

Så Hjem til jul har faktisk slet ikke brug for Love Actually som skjold.

Lidt som sin hovedperson, kan den faktisk godt klare sig selv.

Hjem til jul er en sød og sjov julehygge-spreder, der løftes af en fremragende præstation af Ida Elise Broch i hovedrollen.