Dobbeltspil anmeldelse: Ben Kingsley redder dagen
Jeg er helt sikker på, at Ben Kingsley er meget bedre til at spille Benon Sevan end han selv er.
Den tidligere leder af oil-for-food initiativet, der lod Irak sælge olie i bytte for fornødenheder som mad og medicin, er med sikkerhed ikke nær så underholdende som den britiske skuespiller.
Benon Sevan har garanteret ikke en nær så underholdende ubestemmelig europæisk accent – den virkelige mand er fra Cypern – som Ben Kingsleys udgave af ham.
En accent der resulterer i en fantastisk udtale af verdens mest populære bandeord: ‘fack!’.
Kingsley balancerer fint sine lidt overspillende tendenser i rollen som både mentor og skurk, og selvom hans navn i filmen er Pasha – der vist nok var Sevans kælenavn – så hersker der ingen tvivl om, at det er Benon Sevan, der er tale om.
Per Flys nyeste film Dobbeltspil er nemlig en filmatisering af danske Michael Soussans selvbiografiske bog om den omfattende korruptionsskandale i FN’s støtte-initiativ Oil for Food, som Soussan selv var med til at afsløre indefra som kun 24-årig.
Det har Per Fly skruet sammen til en ganske ferm – men ikke fejlfri – lille politisk thriller, der udforsker den omfattende korruption, der rakte helt op i toppen af FN-hierakiet.
Det er en historie med seriøs saft og kraft. Ikke gjort mindre af at den både er sand og – for mig i hvert fald – relativt glemt.
Unge Michael får drømmejobbet i et initiativ, der for alvor kan gøre en forskel for tusindvis af menneskers dagligdag, men som samtidig viser sig at være syltet ind i bestikkelsespenge og omfattende svindel.
Hvornår siger man fra, i konfrontationen med et projekt, der på en gang hjælper en masse mennesker, men samtidig er gennem-korrumperet?
Det udforsker Per Fly sobert – men måske også lidt kedeligt – i den internationale produktion Dobbeltspil. Historien har fascinationskraft nok i sig selv, i hvert fald, hvis man som jeg ikke var bekendt med den.
Til gengæld trækkes filmen med et noget fladt filmsprog, der gør det færdige resultat til noget, der mere ligner en krimi-miniserie end en egentlig biograffilm.
Hovedrolleindehaveren Theo James er desværre heller ikke med til at hive niveauet op. Han har en stærk kæbelinje, der desværre ikke helt er nok til at tilføre Michael-figuren nogen form for psykologisk dybde.
Men han hjælpes nu heller ikke på vej af et manuskript, der ikke helt ved hvordan den skal komme omkring den komplekse sande historie, og samtidig engagere følelserne. Løsningen er blevet lige lovlig voldsom brug af voice-over, og til tider lidt tunge replikker.
“Jeg vil gøre en forskel!” siger Michael igen og igen, indtil publikum er helt med.
Netop derfor er det godt at Kingsley leverer personlighed og underholdning som den på en gang kyniske og sympatiske Pasha. Han afspejler alle de moralske og psykologiske gråzoner, der gemmer sig i den oprindelige historie.
Og så er hans præstation først og fremmest fremragende underholdning.
Benon Sevan kunne ikke have gjort det bedre selv.
Dobbeltspil er både ferm politisk thriller og sober oprulning af en forbløffende skandale. Den hæmmes desværre lidt af sit flade filmsprog og en ikke helt overbevisende hovedkarakter, men Ben Kingsley redder den hjem med sin magnetisk underholdende præstation.
