Den ukendte soldat anmeldelse: Vejrbidte ansigter og panoramiske landskaber
Findes der en bedre sammensætning af filmbilleder end nærbilleder af vejrbidte ansigter overfor smukke natur-panoramaer?
Lad mig selv svare på mit dumme spørgsmål: Ja, det gør der sikkert. Men klip fra ansigt til landskab er altså højt oppe på min personlige film-fryds liste.
Det er nok noget med for meget Sergio Leone i en alt for ung alder.
Og det er præcis sådan Den ukendte soldat starter. En soldats hærgede ansigt og traumatiserede blik afløses af snedækket finsk nåleskov.
Og så er en af de flotteste europæiske krigsfilm længe ellers i gang.
Publikum kommer til at se meget mere til både ansigtet og nåleskoven gennem filmens spilletid.
Soldaten viser sig nemlig at være Rokka – karismatisk leveret af Eero Aho – der er det tætteste Den ukendte soldat kommer på en hovedperson.
Rokka er sammen med sine våbenbrødre på frontlinjen af krigen mellem Rusland og Finland, der udspillede sig under 2. verdenskrig.
Rokka er ubetinget også den mest interessante karakter i Den ukendte soldat.
En hærdet landmand og familiefar, der har svært ved at indpasse sig i militærhierarkiet, men som samtidig er en ekstraordinært dygtig soldat og en nådesløs dræber.
Som Rokka på et tidspunkt forklarer, dræber han ikke mennesker, han dræber fjenden.
De andre finske fodsoldater er desværre løsere og mere uinteressant skitseret. Et par kærlighedsforhold væk fra felten tegnes op, men de får aldrig tid nok til at blive bevægende.
Derfor bliver de andre hærgede ansigter lidt for anonyme i forhold til Rokkas. Også når de skriger i smerte eller livet forlader dem.
Forklaringen skal måske findes i, at den udgave af Den ukendte soldat, der får premiere i Danmark er den internationale, der mangler over en halv time fra den oprindelige finske.
Nuancerne er muligvis blevet tabt i klipperummet.
Men ud over ansigterne har Den ukendte soldat jo også den panoramiske nåleskov, og det er egentlig dens store styrke.
Nåleskoven bliver nemlig sprunget i luften igen og igen på den mest brutalt smukke vis.
Krigsscenerne i Den ukendte soldat er fantastisk vellykkede. Med et bragende lyddesign og flot kamera-arbejde er de lige dele adrenalinpumpende og rædselsvækkende.
Resultatet er en krigsfilm, der nemt kan konkurrere med sine amerikanske rivaler.
Også selvom ansigterne ikke får helt så meget plads som panoramaerne.
Når den er bedst, føles Den ukendte soldat som en vellykket finsk pendant til Band of Brothers. Det er en blændende smuk og brutal krigsfilm, også selvom de finske fodsoldater forbliver lidt for anonyme.
