Dagens julefilm: It’s a Wonderful Life (1946)

Derfor skal du se den

Det føles som om det i går var 1. December, men nu er der kun en uge til jul. Cirka så hurtigt går tiden også i dagens julefilm It’s a Wonderful Life, der blandt andet opfordrer os alle til at stoppe op og lægge mærke til nuet.

Der må have været noget i Hollywoods vand i 1946-47. Inden for samme år produceredes to af de største – og bedste – amerikanske juleklassikere nogensinde. Vi har tidligere gennemgået Miracle on 34th Street, men året inden udkom en endnu bedre film; instruktør Frank Capras It’s a Wonderful Life.

It’s a Wonderful Life er en slags omvendt Scrooge fortælling. Vores godhjertede hovedperson – spillet af en af Hollywoods mest lysende stjerner James Stewart – drives fra at være positiv, til at være deprimeret og på selvmordets rand. Hvordan det sker fortælles i en rammehistorie, hvor englen Clarence overværer Georges liv.

Clarence får til opgave at redde George fra at begå selvmord, og det gør han i filmens store finale ved at vise George, hvor meget dårligere lokalområdet og de mennesker George elsker ville have været stillet uden ham. Det er en film, der ikke har nær så stor plads i dansk jul som den burde have, mens den i USA er uundgåelig.

Den store hvertevarmende og ikoniske finale er selvfølgelig filmens bedste kort, men undervejs byder den også på umanerligt elskværdige karakterer og et utal af elegant instruerede scener. Nok har den en vis sentimentalitet, men den leveres så enkelt, klart og rammende som kun få film nogensinde har formået.

It’s a Wonderful Life er ganske enkelt en af de bedste film nogensinde. Hvis du ikke har set den, så giv den en chance.

Julefaktor

It’s a Wonderful Life var ikke nødvendigvis tænkt som en julefilm fra start af, og det er da også først med dens udsendelse på TV fra 1970’erne at den har indtaget status som juleklassiker. Det er til gengæld velfortjent, selvom meget af filmen faktisk ikke foregår til jul.

Det kan også virke noget dystert, at George er ved at begå selvmod på selveste juleaften. Men som vi har set igen og igen i Kinosaurs julekalender, så skal der lidt mørke til, for at få julen til at skinne klarest. Og da George igen finder livsmodet og løbende ønsker hele byen glædelig jul, inden han ender hjemme hos sin familie, er det så rørende og god en scene, at resten af filmen næsten er glemt.

Det er julen som katarsis og følelsesmæssigt klimaks, og det har ingen andre julefilm klaret lige så godt som It’s a Wonderful Life.

Bonusinfo

Både James Stewart og Frank Capra har udpeget It’s a Wonderful Life som favoritten ud af alle deres film – hvis du skulle have brug for mere grund til at se den. Til gengæld var den ikke den store succes ved sin udgivelse i 1947. Faktisk kom den ud af biograferne med et tab på over en halv million dollars – et uhørt beløb for datiden.

Anmeldelserne var også overraskende blandede. Til gengæld fik filmen 6 Oscar nomineringer – hvoraf den dog kun vandt en enkelt for special effects. Men tiden læger som bekendt alle sår, og filmen har siden indtaget sin retmæssige plads som både film- og juleklassiker.