Bytte bytte baby anmeldelse: Et skridt i den rigtige retning

Bytte bytte baby er ikke helt god nok til, at jeg for alvor kan lide den, og alligevel er den en positiv overraskelse.

For jeg må indrømme, at det ikke var de positive forventninger, der fyldte, da jeg satte mig i biografsædet foran instruktør Barbara Topsøe-Rothenborgs nyeste film.

Topsøe-Rothenborgs foregående film, Madklubben, var ikke lige min portion pasta. Men den films begrænsede kvaliteter er heldigvis mindre begrænsede i Bytte bytte baby.

For endnu engang beviser Topsøe-Rothenborg nemlig, at hun er en af de få danske komedieinstruktører, der har kærlighed til sine karakterer og ikke bare bruger dem som joke-leverende papfigurer.

På trods af sine problemer, så er der noget specifikt ved Bytte bytte baby. Noget levet.

Når filmen beskriver strabadserne ved kunstig befrugtning og de komplekse følelser i jagten på at få et barn, så føles den ofte både praktisk og følelsesmæssigt sandfærdig.

Nuvel, det hjælper nok lidt på evnen til at komme igennem filmens indledning bestående af vertikale putte-nutte-babyvideoer optaget på smartphone, at være førstegangsfar til en snart 3-årig datter.

Men når filmen kommer ind på ufrivillige aborter og brændende uforløste ønsker om graviditet, så tager den emnet alvorligt.

Det er overraskende godt, og markant bedre end jeg havde forventet med tanke på andre danske komedier som Mødregruppen eller Jagtsæson.

Filmsproget er også skarpere, end tilfældet var det i Madklubben. Og skuespillerne leverer varen.

Det betyder desværre ikke at træerne vokser ind i himlen.

For selvom karakterernes problematikker er sande nok, så er filmens desperate jagt på jokes, en opsvulmet spilletid og det omstændelige og dybt utroværdige plot omkring en ombyttet kunstig befrugtning ofte lige lovligt svært at sluge.

Filmens to par er selvfølgelig perfekte modsætninger. Karikaturer af henholdsvis konservativ øvre middelklasse og holistiske hippie-unge, tegnet med så bred en pensel, at karaktererne fint havde passet til en sketch i en sløv sommerrevy.

Og det spænder desværre ben for både filmens komik og følelsesmæssige slagkraft, at det hele er så kluntet firkantet.

Den forudsigelige fortælling havde også stået skarpere, hvis den havde været 20 minutter kortere.

Alligevel er der en del at holde af i Bytte bytte baby, der både har hjertet på rette sted og på næsten alle parametre er en klar forbedring fra instruktørens tidligere film.

Hvis Barbara Topsøe-Rothenborg fortsætter i sammen retning, så glæder jeg mig måske næsten til hendes næste film.

Bytte bytte baby er en sød og indfødt skildring af kampen for at få et barn, men den underminerer sig selv med stereotype karakterer og en opsvulmet spilletid.