The Woman in the Window anmeldelse: Forudsigeligt uforudsigelig
Beklager, men jeg skal lige opfylde den påkrævede kvote af Hitchcock og Rear Window referencer i enhver anmeldelse af The Woman in the Window.
Hitchcock, Rear Window, Hitchcock, Rear Window.
Så er det på plads. Instruktør Joe Wrights thriller vil gerne være en moderne dosis Hitchcock. Eller i det mindste en vellykket efteraber.
Det er den ikke. Ikke engang tæt på.
I stedet er den endt – efter lang tid på Hollywood-hylden, omklipning og omskrivning – som en teatralsk og alt andet end overraskende thriller.
Joe Wright har desværre slet ikke den filmtekniske snilde til at leve op til de utallige Hitchcock-referencer, som han spækker sin film med.
The Woman in the Window bliver aldrig reelt uhyggelig og et par skæve kameravinkler og et overgjort lyddesign er desværre ikke nok til at gå spændingens mester i bedene. Selv komponist Danny Elfman leverer skuffende arbejde med en overraskende anonym Bernard Herrmann-kopi.
Alligevel holder filmen sig lige nøjagtig oven vande i sin første halvdel. Tyvstjålet som den er, er der alligevel en basal interesse i historien om en person, der måske/måske ikke ser et mord ud af sit vindue.
Håbet om et overraskende twist holder lidt fremdrift, mens vores utilregnelige hovedperson forsøger at finde ud af, om hun overhovedet kan stole på sine egne oplevelser.
Hun spilles af Amy Adams, der skruer godt op for neuroserne i rollen som den agorafobiske Anna Fox.
Desværre glemmer både Adams og filmens manuskript at skabe sympati for den konstant højspændte hovedperson, der i længden mest ender som en endimensionel og anstrengende karakter.
Og da så historiens drejninger begynder at lande, punkterer ballonen fuldstændig.
For The Woman in the Window rabler sine forudsigelige twists af, næsten som om den selv er ligeglad med dem.
Svaret på det mystiske mord vil de fleste allerede have regnet ud. Måske endnu værre er den lynhurtige udforskning af hovedpersonens egne traumer, som må være fundet i en forældet udgave af thrillerhåndbogen.
Det hele fører frem til en dybt utroværdig finale, der skruer helt op for det hysteriske skuespil.
Før de fleste seerer når så langt, har de forhåbentlig sat Rear Window på i stedet.
The Woman in the Window er teatralsk og forudsigelig allerede inden den når frem til sin pinlige finale.
