Ditte & Louise anmeldelse: Venskab og brieost
Jeg må hellere indrømme det med det samme. Jeg har ikke gjort min research.
Jeg har faktisk ikke set et eneste afsnit af skuespillerne Ditte Hansen og Louise Mieritz’ komedieserie Ditte & Louise.
For et par år siden fik den masser af kritikerroser, skabte masser af kønsdebat, og så blev den brat revet af skærmen af DR på grund af for få seertal.
Men jeg kom ligesom for sent til festen, og fik aldrig taget mig sammen til at se de to sæsoner.
Nu har jeg set filmen, og den tyder på, at jeg er gået glip af noget.
Ditte & Louise er nemlig en mere end almindeligt veloplagt komedie, fra et filmland der ellers ikke boltrer sig i vellykkede komiske biograffilm.
Centralt står selvfølgelig Ditte & Louise, som deres alter egoer Ditte & Louise.
To skuespillere der turnerer med deres eget lille two-women-show, mens de kæmper med at holde en fod i døren på en skuespilbranche, der ikke ligefrem er super interesserede i kvindelige skuespillere, der har rundet de 40.
De to er på mange måder et klassiske komisk makkerpar.
Louise er den mere forsigtigt tilbageholdende, mens Ditte er den støjende og gakkede. Det er en opskrift, der har virket lang tid inden Gøg og Gokke eller for den sags skyld Frank og Casper.
Sidstnævnte er måske i virkeligheden den bedste reference for Ditte & Louise, der på samme måde leger med virkeligheden og krydrer den med hårdtslående humor.
En løbende joke om de smagsmæssige ligheder mellem sæd og brieost, havde passet fint ind i Klovn-seriens univers.
Men Ditte & Louise er mere end en Klovn-kopi.
Ud over det ubetinget kvindelige perspektiv – der i sig selv føles forfriskende – så er Ditte & Louise udover den kropsbaserede humor – som de to hovedroller helt bogstaveligt kaster sig ind i med hud og hår – så er Ditte & Louise satirisk skarpe.
De vil gerne sige noget om kvinders andenplads i samfundet, og mere specifikt i Ditte & Louise om kvinder vilkår i filmbranchen.
Ditte får nemlig den geniale ide at klæde sig ud som mand, og som Ditlev – med sminke der genialt får Ditte Hansen til at ligne en mutant af flere danske mandlige skuespillere – får Ditte pludselig ubetinget succes og en stor hovedrolle i en dansk vikingefilm.
Det åbner op for utallige skarpe og sindssygt sjove stik til en filmbranche, der stadig har brug for dem.
Men satiren ville ikke være så velfungerende uden den stærke kemi og fantastiske timing mellem Hansen og Mieritz, der er et uforligneligt selvudleverende komiske makkerpar.
Dittes store succes sætter – selvfølgelig – venskabet på prøve mellem de to, og mens Louise prøver at jonglere med et nyt forhold i privatlivet stiger al succesen Ditte til hovedet.
Det fører til en overraskende del vellykket drama, som instruktør Niclas Bendixen væver fint ind i det mere maniske komedietempo.
Det meste af vejen i hvert fald.
For hvis Ditte & Louise har et problem, så handler det om tone.
I filmens anden halvdel bliver der længere mellem de ellers mange jokes, mens den lidt forudsigelige – og delvist utroværdige – konflikt og genforening mellem Ditte & Louise sætter tempoet lige lovlig langt ned.
Karaktererne kan måske ikke helt bære så meget drama.
Men det forhindrer heldigvis ikke Ditte & Louise i at være blandt de bedste danske komedier i årevis, og hvis du heller ikke har gjort din research, så er de to første sæsoner af serie-forlægget igen klar til streaming på DR’s hjemmeside.
Ditte & Louise bruger måske lidt for lang tid på sit drama, men det kan ikke sænke en film, der rammer lige ned i tidsånden, har noget på hjerte og frem for alt er fucking sjov!