Vildheks anmeldelse: Duften af dårlig tunsalat

Hvem har dog ikke drømt om at kunne dufte, at en tunsalat er blevet dårlig, på flere meters afstand?

Fair nok, som magisk evne har tunsalat-talenter måske en meget smal anvendelse i det daglige liv, men der er nu alligevel noget tiltrækkende ved tanken.

Men indehaveren af den sarte næse er desværre ikke mig. Det er i stedet hovedpersonen i Vildheks, den 12-årige Clara, der pludselig begynder at udvise specielle evner, og evnen til at dufte fordærvet tunsalat er heldigvis kun begyndelsen.

Inden længe kan Clara tilsyneladende kommunikere med dyr, og en ondsindet kutteklædt skikkelse begynder at forfølge hende.

Måske ikke overraskende, filmens titel taget i betragtning, afslører Claras mor, at Clara er en Vildheks. Så nu må Clara ud til sin moster i de mystiske skove, og lærer hvad det egentlig betyder.

Mens Clara lærer det, så kan vi andre lære, at Vildheks er et stort og vellykket skridt i den rigtige retning for både danske familiefilm og dansk fantasy.

Vildheks er en effektiv introduktion til universet fra Lene Kaaberbøls Vildheks-serie og et stærkt underholdende bud på en ny dansk fantasy-filmserie for hele familien.

Gerda Lie Kaas er et fund som den unge titelhelt, også selvom hun en gang eller to kløjes lidt over de ikke altid lige skarpe replikker.

Hun støttes godt op af Sonja Richter, der som Claras moster Isa leverer en slags hekseudgave af Obi Wan Kenobi og går til opgaven med stor intensitet.

Og det er sådan set symptomatisk for Vildheks, at den tager sit magiske hekse-univers imponerende alvorligt.

Kaspar Munk har godt fat i instruktørtøjlerne. Munk og fotograf Adam Wallensten har skabt et karakteristisk organisk udtryk, der gør at visuelt let kan konkurrere med sine internationale forbilleder.

Det hjælpes godt på vej af et dynamisk lyddesign, der med held får de ungarske skove til at lyde som Dagobah og som ikke er bange for at få biografens gulv til at ryste.

Samme kvalitet er at finde i de – for en dansk produktion – overraskende mange special effects, der selvfølgelig er lavet på et lavere budget end de store Hollywood fantasyproduktioner, men som både er velvalgte og imponerende godt udført.

Hele præmissen – med en ung magiker, der viser sig at være udvalgt til at bekæmpe en gammel ondskab – lugter måske lidt vel meget af Harry Potter, men iscenesættelsen og detaljerne i det naturbaserede hekse-univers, får alligevel Vildheks til at skille sig ud.

Den lider dog alligevel lidt af de samme problemer, der ofte plager den slags introduktioner til store fantasy-universer. Ambitionerne om både at være oprindelseshistorie for hovedpersonen, introduktion til et nyt univers og selvstændig historie med tilhørende skurk viser sig at være lige voldsom nok.

Skurken Kimæra bliver af samme grund aldrig helt en integreret del af fortællingen, eller lige så interessant som Claras transformation, men det kan der forhåbentlig blive plads til i en toer og treer.

For Vildheks fortjener uden tvivl efterfølgere. Jeg krydser fingre for mere dårlig tunsalat.

Vildheks er et ambitiøst og vildt underholdende bud på storstilet dansk fantasy for hele familien, der ikke er bange for at konkurrere med de helt store drenge i genren.