Terrifier 3 anmeldelse: Traumeridt
Som trio af film har Terrifier-serien en noget usædvanlig kvalitetskurve.
For filmene med den mildt sagt blodtørstige Art The Clown i centrum er kun blevet bedre, indtil de nu med Terrifier 3 har fundet deres helt egen stemme i gyserlandskabet.
For Terrifier 3 er — som Terrifier 2 før den — et lille mirakel af en tonemæssig balancegang.
På den ene side beder instruktør, manuskriptforfatter og klipper Damien Leone ikke sit publikum om at tage blodsudgydelserne på lærredet rigtigt alvorligt.
Art The Clown er en tavs Looney Tunes stjerne, der altid har en grimasse eller visuel joke at levere i selv de mest groteske situationer. De er gerne cirka lige så sjove, som de er dumme, og får mere end en gang publikum til at grine sammen med den kropsdissekerende dæmonklovn.
Altså lige indtil man fortryder det to sekunder efter, når Terrifier sætter benhårdt ind på den følelsesmæssige smerte.
En mor, der grædende leder efter sit døde barn, eller en pige, der kigger på de farserede rester af sin brors krop f.eks.
Imens er stilen — den grumsede neonoplyste undergrunds 80’er splatter-stil — helt klart også med til at fjerne Terrifier-universet fra vores virkelige verden.
Det gør, at man kan nyde det hyperdetaljerede effektarbejde, der opdeler kroppe i dele, de aldrig burde være delt i, uden at det gør sådan rigtigt ondt på publikum.
Altså lige indtil det gør.
For med sekunders mellemrum krydser Terrifier 3 grænsen mellem “ad mand!”-festsplat til grænseoverskridende realistisk tortur.
Og den balancegang mellem toner er Terrifier-seriens helt store sejr, som nu virker noget nær perfektioneret i Terrifier 3.
Af samme grund skovler Terrifier 3 lige nu velfortjent penge ind i hjemlandet, hvor Art også får lokket et mere mainstream-publikum i biografen foruden os genrenørder.
Det betyder ikke, at Terrifier 3 er en perfekt film, men det ville heller ikke være Terrifier, hvis den var.
Alligevel er næsten alt forbedret i denne tredje omgang.
Leone har strammet op på sine egne evner som klipper, og byder ikke på samme måde som Terrifier 2 på hele sektioner af filmen, der havde fungeret bedre glemt på en harddisk.
For første gang tillader budgettet også, at Leone kan træde tilbage fra effektarbejdet, der med en kombination af gamle dyder og helt usynlige digitale forbedringer helt enkelt hører til blandt de bedste blodsudgydelser i filmhistorien.
Skuespillet er også strammet op (den dårligste skuespiller vender tilbage, men hans rolle er minimeret) og historien har en bedre balance mellem udvikling og de lange drabsscener.
Og alt det er sket uden at Terrifier 3 taber den lettere drømmende, snaskede stemning, som efterhånden er seriens varemærke, og som også opstår gennem instruktørens idiosynkratiske stil.
Art selv har helt enkelt også udviklet sig til at være et ikon.
Den første ægte mindeværdige gyserskurk siden Scream-seriens Ghostface, der nok står på skuldrene af klassikere, men er helt sin egen.
David Howard Thorntons præstation som klovnen er intet mindre end perfekt, og Terrifier 3 gør sit absolut bedste for at Art ikke bliver den hyggeonkel, som f.eks. Freddy Krueger udviklede sig til.
Art forbliver dybt utilregnelig og farlig.
Imens udbygger Leone sin fantasyhorror-mytologi omkring Art og selvfølgelig helten Sienna, der i Terrifier 3 nærmer sig samme ikoniske status som den hadefulde klovn.
Sienna er det lille håb som Terrifier 3 planter i sin urtepotte af indvolde og den perfekte besked om, at vi alle kan klare de Art the Clowns livet smider efter os.
Personligt blev jeg helt rørt af filmens groteske klimaks, der efter et utal af lidelser — for både Sienna og publikum — lader helten slå igen.
Terrifier 3 er gyserfilm som traumeridt, der svarer fint til den nyeste gyserforskning, der mener, at vi ruster os til mørke følelser og livets grusomme hændelser, når vi ser gyserfilm.
I så fald er Terrifier 3 perfekt træning i biografens trygge mørke, og efter denne films cliffhanger-slutning, er det bare med at tælle ned (måske på afskårne fingre) til Terrifier 4.
Terrifier 3 er en grotesk rutsjebanetur velsmurt med indvolde og afhuggede lemmer og rykker filmserien som helhed til ikonisk status.
