No Hard Feelings anmeldelse: Komiske Lawrence
Jeg kan godt forstå, at Jennifer Lawrence er sprunget i No Hard Feelings med begge ben som både producer og hovedrolle.
Rollen som 32-årige Maddie, der i økonomisk desperation siger ja til at date en 19-årig på foranledning af hans forældre, passer perfekt til Lawrence.
For første gang får Lawrence lov til at folde sin skarpe komiske timing ud i en helhjertet komedie, mens der også er nok kød på benene i rollen som den både kluntede og frimodige Maddie til at Lawrence kan levere mere end bare en karikatur.
Og No Hard Feelings er helt klart Lawrences film.
Uden Lawrence havde instruktør Gene Stupnitskys film ikke været nær så seværdig, og hun leverer ubetinget filmens største grin med en blanding af veloplagt repliklevering og slapstick.
Men Andrew Barth Feldman i rollen som (overdrevent) naive og tilbageholdende Percy er faktisk en værdig medspiller.
I filmens bedste scener har de to en gnistrende komisk kemi, der er med til at gøre filmens første halvdel til en usædvanligt veloplagt komedie.
Så veloplagt, at man næsten glemmer, at præmissen om en 32-årig kvinde, der gentagne gange forsøger at tvinge en 19-årig til sex på trods af afvisninger, rummer visse åbenlyse problemer.
Det føles lidt som et spøgelse fra den mørke del af John Hughes, der nok burde blive efterladt i 1980’erne, men er ikke nok til at sænke filmen.
Nej, No Hard Feelings begynder først at løbe ind i alvorlige problemer, når den springer ud i anstrengte komiske set-pieces — nogen bliver slået i struben ved en fejl! en karakter hænger skrigende på køleren af en bil — og dropper sin karakterdrevne humor.
Og endnu værre går det i filmens anden halvdel, hvor komikken støt og rolig ebber ud til fordel for et mere dramatisk take, som filmens simple karakterer slet ikke kan bære.
Filmen famler rundt efter sin slutning i en spilletid, der ender med at være en tand for lang og en tone, der ender med at være for alvorlig.
Maddy og Percy er trods alt nemmere at grine af end at græde med.
Alligevel er der morskab at finde i Jennifer Lawrences første rendyrkede komedie, der giver håb om at skuespilleren fortsætter i den retning.
Måske bare i lidt bedre film.
Jennifer Lawrence er oprigtigt sjov, men No Hard Feelings ender med at læsse for meget dramatik på sine karakterers spinkle skuldre.
