Kontra anmeldelse: Bombe af omsorg

Det er utroligt, at instruktør Jonas Risvigs instruktørdebut holder balancen mellem løftet pegefinger og gribende underholdning.

For på trods af at være lavet både med og til de unge mennesker, filmen handler om, så ser Kontra helt klart også med en ældre persons blik.

Filmen indledes decideret med formanende tekst, der opfordrer sit publikum — og jo nok især danske unge — til at passe på hinanden.

Det burde helt klart være for meget. Som når en forælder vil videregive sin visdom på den allermindst virkningsfulde måde.

Det samme kunne man måske sige om en film om unge, der både når rundt om spiseforstyrrelser, vold, seksuelle grænser, sociale mediers negative indflydelse, privelegieblindhed og mental trivsel.

Det lyder som en røvsyg infovideo lavet til folkeskolen.

Men det er det bare slet ikke.

Kontra føles tværtimod — og på trods af sit ofte hårde indhold — som et stort varmt kram til alle unge.

Og i stedet for at føles som en ‘vigtig’ film, der vil sætte problemer til diskussion, føles den som et dybfølt portræt af venskabs helende kræfter.

En bombe af omsorg. Også til de unge de fleste af os nok har det med at tænke som lige lovligt privilegerede.

For på trods af en åbenlys iver efter at gå til angreb på de udfordringer, moderne unge står overfor, så er Kontra først og fremmest en bevægende (også for en 39-årig) historie om venskabet mellem gymnasieeleverne Fanny og Lilja.

De to spilles uhyrligt overbevisende af Andrea Ølbye Hjejle og Anna Lehrmann.

Det overbevisende holder sig ikke kun til de centrale præstationer, men til alle kroge af Kontra, hvor alt fra den mindste birolle, over locations og til kostumer føles realistisk.

Imens springer filmen direkte ind i dramaet omkring Fanny, der er ny på filmens nordsjællandske gymnasie, på en måde der sætter intrigerne på spidsen fra start og holder underholdningsværdien i top.

Det gælder også for brugen af popmusik, der løbende lander som små eksplosioner og ofte udtrykker de følelser, de unge mennesker ikke selv kan finde ord for.

Imens skal man som voksen — og måske især som forælder — gøre sig klar til at krumme tæer, når de unge — især piger — både er skrøbelige som æggeskaller og farlige som hajer.

Filmens hovedroller overskrider bevidst både hinandens fysiske og psykiske grænser i forsøg på at ramme hinanden lige der, hvor det gør allermest ondt.

Det er lidelsesfuldt at se, men Kontra mister aldrig sin omsorg, når den giver selv filmens største ‘skurk’ en dosis medlidende omsorg.

Og på trods af sine hårde scener, så er Kontra fyldt med den livgivende energi, som netop unge har en overflod af.

Heldigvis tilbyder Kontra ingen nemme løsninger på sine problemer — omsorg for hinanden kan gøre alting nemmere, men ikke nemt — som filmens allersidste bid efter rulleteksterne også gør klart.

Den bør du blive og se — til forskel fra hvad 99% af danske anmeldere gjorde til pressevisningen.

At filmens historie til tider bliver noget rodet — intrigerne omkring et guldkort, der giver adgang til en klub er en noget letkøbt kilde til konflikt — er af mindre betydning, fordi karaktertegningen og filmsproget står så stærkt.

Kontra er ikke bare et varmt kram til den danske ungdom. Den er også en potentiel ny ungdomsklassiker.

Kontra er lige så underholdende, som den er bevægende og føles som en potentiel ny ungdomsklassiker i dansk film.